Færre slagtedyr lover godt for priser på oksekød

Efter en længere periode, hvor udbuddet af slagtedyr har været større end efterspørgslen, er der nu bedre toner i markedet for okse- og kalvekød. Priserne er dog uændret i denne uge.

Udbuddet af slagtedyr har været større end efterspørgslen i en periode, men nu er der bedre tider på vej, forudser Danish Crown.

Det er dog ikke efterspørgslen, der er stigende, men derimod antallet af slagtedyr, der er vigende, så det svarer til det beherskede behov, som markedet udviser. Det betyder at prisen for okse- og kalvekød i denne uge er uændret i forhold til sidste uge, skriver Danish Crown i deres markedsberetning.
 
Der er rolig handel på hjemmemarkedet, hvor det stadigvæk er hakket kød og udskæringer til årstidens retter, der er mest efterspørgsel efter. I Sydeuropa er salget af rygge og rygprodukter stagneret, mens halve kroppe og bagfjerdinger sælges til uforandrede priser.
 
DC Beef slagter i denne uge 5.200 dyr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.