Friland hæver tillæg for øko-oksekød

Den øgede efterspørgsel efter økologisk oksekød betyder, at leverandørerne i den kommende tid kan se frem til højere tillæg

Friland har i den seneste tid hævet tillægget for økologisk oksekød. Det er for at sikre oksekød i foråret og sommeren, hvor kvæget går ude - og hvor landmændene derfor sender færre dyr til slagtning.

"Overordnet er det rigtig positivt, at vi oplever så stor efterspørgsel efter økologisk kød, at vi i perioder har svært ved at levere de krævede mængder. Omvendt forventer kunder og forbrugere selvfølgelig, at vi er i stand til at levere den mængde kød, der efterspørges, og derfor arbejder vi på at gøre det mere attraktivt at sende dyr til slagtning også i de perioder, hvor de går ude. Det gør vi blandt andet ved at hæve tillægget i perioder, hvor vi mangler dyr, og det gør sig gældende nu," siger direktør i Friland A/S, Henrik Biilmann.

Han glæder sig generelt over, at efterspørgslen efter økologisk kød er stigende både når det gælder oksekød og svinekød.

Det gør det til en bedre forretning at være økologisk producent i Danmark, hvilket også kan ses af, at tillæggende for økologisk kød har været stigende gennem en længere periode, og nu er på et historisk højt niveau.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.