Giv bierne en hjælpende hånd

Bier er truet overalt i Europa til skade for bestøvning af både vilde planter og afgrøder. Men et EU-projekt med seks britiske mælkeproducenter viser, at det er relativt let for mælkeproducenter at give bierne en hjælpende hånd.

De britiske mælkeproducenter vurderede, at der i deres meget intensive, græsbaserede dyrkningssystemer ikke var meget for bierne at leve af, og EU-projektet blev at finde løsninger, der både kunne fungere for bier og mælkeproducenter.

Projektet har peget på tre løsninger.

For det første særlige græsblandinger med en vis andel af især forskellige kløverplanter, som kan blomstre på forskellige tidspunkter uden at smadre græssets samlede produktion og fordøjelighed.

Disse blandinger kan enten sås overalt eller i særlige striber. Det sidste er især relevant på slætmarker, hvor striberne så får lov at blive stående.

I afgræsningsbaserede systemer med enge afprøves desuden skånsom afgræsning af dele af engene.SOL

Info

Effekten af EU-projektet kendes endnu ikke, da det kun har kørt godt et år. Men det er tilrettelagt, så det griber mindst muligt ind i græs- og mælkeproduktionen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.