Høje mælkepriser gav øko-mejeri underskud

Øllingegaard har røde tal på bundlinjen for 2013/2014.

Mejeriet Øllingegaard Aps har haft et hårdt år, viser virksomhedens årsregnskab, som blev fremlagt og godkendt d. 25. december.

Sidste års høje mælkepriser får en del af skylden i ledelsesberetningen. Regnskabsåret gælder for fra juli til juni, og det er således priserne før de store fald, som tænkes på.

Virksomheden fik i 2013/14 en bruttofortjeneste på 13 millioner kroner, men årets resultat endte alligevel på et minus på 4,2 millioner kroner. Trods god omsætning har to 'væsentlige forhold' påvirket regnskabet, lyder det i ledelsesberetningen.

"Gentagne uforudsete forhøjelser af mælkepriserne i forhold til mejeriets mælkeprodukter," nævner ledelsen som første årsag.

Og omkostningen har de haft svært ved at sende videre til forbrugerne, lyder det.

"Manglende reguleringsmulighed af udsalgspriser i forhold til kunderne," nævner selskabets ledelse som årsag nummer to.

Mejeriet har desuden fornyet dele af produktionsapparatet, beretter ledelsen.

Mejeriet forventer at få et positivt driftsresultat for 2014/15. De foregående år har der været små plusser på 6000 kroner (2011/12) og 416.000 kroner (2012/13) årsresultatet. Årene før har der været underskud.

Mejeriet har fået tilført kapital for at få en positiv egenkapital.

Faktaboks

Øllingegaard Mejeri er 100 procent økologisk og uafhængigt.

Det er ejet af den almennyttige fond Solhvervfonden.

De har et søstermejeri Søvind, der producerer KIRKS oste.

Som en del af Øllingegaard-koncernen hører desuden et gårdbrug.

Formand for Øllingegaard er den kendte advokat Knud Foldschack, repræsenterer christianitterne og har forsøgt at købe det tidligere Ungdomshuset på Jagtvej 69 tilbage, efter Københavns Kommune solgte det.

Emneord mælkepriser

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.