Kørekort og seje kæledyr: Lykken er at være vokset op i en kostald

Ugen på spidsen: I disse covid-19-tider er masser af frisk luft og meningsfulde opgaver ikke det værste, man kan byde sine børn, mener ugens klummeskribent på Kvæg Plus, som selv voksede op i en hønsegård og en kostald.

Jeg har hørt adskillige mælkeproducenter sige i disse covid-19-tider, at så ringe er det nu heller ikke bo langt ude på landet og have masser af ting, som børnene kan tage sig til.

Det fik mig til at tænke på min egen barndom på er østbornholmsk husmandssted, hvor jeg voksede op hos mine bedsteforældre.

Jeg tror egentlig ikke, at min morfar og mormor rigtig forstod begrebet barndom - eller også forstod de det meget bedre end de fleste andre.

Der var altid en opgave, der lige passede til mig. Samle æg. Plukke bær. Hente brænde. Som stor knægt fik jeg morfars aflagte salonriffel og et surt fnys, hver gang jeg skød forbi under rågereguleringen. Jeg blev efterhånden en habil skytte og skyder i dag for sjældent, men stadig okay præcist.

Altid brug for ekstra hænder

På nabogården hjalp jeg i kostalden efter skoletid og fra tidlig morgen på hver eneste fridag og havde min egen røde kviekalv.

Årets største oplevelse var altid at køre halm ind i høst med mig i førersædet på den gamle Volvo Boxer.

Det helt særlige ved min opvækst og rigtig mange andre landbobørns opvækst var og er, at der er altid noget at lave, altid en opgave, der passer til ens evner og kræfter, uanset om man er syv eller 11 eller 17 år. Der er brug for en. Man får ansvar. Man er en del af et arbejdsfællesskab.

De sejeste kæledyr

Min gamle værtsfamilie i Wales, hvor jeg lærte at passe frilandsgrise i begyndelsen af 1980’erne, sendte mig forrige år et link til en artikel, som meget godt beskriver det her.

Det er landmandsdatteren Hannah Binns, der fortæller, hvorfor det er lykken at have en far, der er landmand:

For det første lærer man, at der skal hårdt arbejde til at for at få succes i livet - og det betyder så også, at man tager det sure med det søde, for ikke alle arbejdsopgaver er lige sjove. Men de er lige nødvendige.

For det andet kan man have de sejeste kæledyr. Og får helt naturligt en forståelse af, hvad det vil sige at have ansvar for andre.

En rigtig altmuligmand

For det tredje har man også det sejeste legetøj på landet.

For det fjerde lærer man at lave alt muligt andet end at passe dyr og dyrke marker. For en landmandsfar er også elektriker, tømrer, smed, mekaniker, revisor, dyrlæge…

For det femte og sidste, så hjælper landmandsforældre hellere end gerne deres børn med at få et kørekort. Så slipper de nemlig selv for at skulle fragte hele børneflokken rundt til alverdens fritidssysler.

Yes. Lykken er at være født på landet.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.