Kalvens overgang fra mælk til fast føde

Af Pia Dam, kvægdyrlæge, BoviCura - medlem af Dyrlæger & Ko

I de første tre uger af kalvens liv får den udelukkende sin næring fra mælk, som fordøjes i løben og tarmene. Via bollerende-refleksen kommer mælken forbi vommen ned i løben. Kalven starter altså fysiologisk som et enmavet dyr, en såkaldt prædrøvtygger. Hvis der er andet foder end mælk tilgængeligt, vil kalven efter de første tre leveuger begynde at udvikle sig mod at blive drøvtygger. Denne periode kaldes overgangsfasen. For at fremme optagelsen af kraftfoder er det vigtigt, at der tidligt er kraftfoder tilgængeligt, minimum fra kalven er to uger gammel. Den vil dog spise meget lidt, før den bliver over tre uger gammel.

Udvikling af vommen

Ved den mælkefodrede kalv udgør løben 60 procent af mavernes volumen og vommen 25 procent. Ved en fuldtudviklet drøvtygger udgør løben syv procent af volumen, mens vommen fylder hele 80 procent af mavernes volumen (Steele et. al. 2017). Det er både en stor fysisk og fysiologisk forandring, kalvens fordøjelsessystem undergår.

Først vil fordøjelsen af kraftfoder hovedsageligt foregå i tarmene, men des mere kraft- og grovfoder kalven spiser, des mere udvikles kapaciteten i vommen. Det er vigtigt, at kalvene har vand til rådighed, da vand kommer ned i vommen, hvorimod mælken kommer direkte i løben. Der kræves nemlig et vandigt miljø i vommen, for at bakterierne kan fermentere kraftfoderet (Quigley J 20011). I starten af overgangsperioden kan kalven bedst omsætte letfordøjeligt kraftfoder, da opformeringen af bakterier i vommen i starten vil være begrænset på grund af en pH i vommen, som stort set konstant er under seks.

Det tager omkring to uger for kalven at opbygge kapaciteten af mikrober i vommen, så den bliver i stand til at udnytte kraftfoderets energi (Quigley J 2021). Udnyttelsen af grovfoder vil i starten være meget begrænset, men lidt grovfoder i form af hø er vigtigt, fra kalven er omkring seks uger gammel, da det er med til at udvikle vommens fyldekapacitet og den mikrobielle flora yderligere (Quigley J 20012).

Overgangsfasen

Drøvtygningsfunktionen udvikles gradvist, når kalven begynder at æde mere fast føde. I de første tre leveuger vil kraftfoderoptaget dog være minimalt selv ved kalve, som sultes med lav mælketildeling (Rey et al. 2012). Desuden er tilvækst før fravænning relateret til øget mælkeydelse i første laktation, hvorfor det vil have negativ indflydelse på den kommende malkeko at begrænse kalvens mælketildeling (Quigley J 2023).

Flere forhold som mælkemængde og kvaliteten af grov- og kraftfoder har indflydelse på udviklingen af vommen, hvilket påvirker den mængde af fast føde, som kalven optager. Når vomfunktionen har udviklet sig, så optagelsen af kraft- og grovfoder er tilstrækkelig til at dække kalvens energibehov, og den er fravænnet mælken, er den overgået til at være fuldstændig drøvtygger.

Klar til fravænning

Der er stor variation i, hvor meget kraftfoder den enkelte kalv optager og dermed, hvornår de er klar til at blive fravænnet. Øget kraftfoder- og gerne grovfoderoptagelse skal fremmes i forhold til, hvornår fravænningen ønskes. Definer et mål for, hvor meget kraftfoder kalven skal spise, før fravænningen begynder. Anbefalinger lyder, at når holstin æder 1-1,5 kilo kraftfoder (jersey 450-750 gram) om dagen, kan fravænningen begynde (Fredslund 2021 og Quigley J 20013).

Fravænningen skal ske gradvist med nedtrapning af mælken, så de samtidig formår at øge deres foderoptagelse af kraftfoder. Derved forebygges vægttab, og bedre vægtøgning opnås. Fravænningen begyndes med at mængden af mælk per fodring reduceres, frem for at antallet af fodringer reduceres. Studier viser, at det bedste for kalven er, at mælken reduceres så gradvist som muligt over en periode på minimum to-tre uger.

Undgå andre stressfaktorer

Ved enkeltopstaldede kalve, som flyttes til en gruppe, kan der gå op til 48 timer efter flytningen, før de igen optager foder. Flytninger er altså ikke optimalt, samtidig med at reduktion af mælken opstartes. Studier viser, at kalve, der går i par eller grupper, øger deres kraftfoderoptagelse i forhold til enkeltopstaldede kalve, da de lærer at spise kraftfoder af hinanden (Costa et al., 2016). Det er derfor bedst, hvis alle kalvene kan spise kraftfoder samtidig, så motivationen til at gøre som de andre kalve udnyttes.

Samtidig er det mest optimalt med så små hold af kalve som muligt, da det herved er nemmere at overvåge, hvor meget kraftfoder hver enkelt kalv æder. Vær opmærksom på, at kalvene ikke skal have meget mere kraftfoder, end de spiser i løbet af en kort periode, da smagbarheden falder, hvis fodret ligger i krybben uden at blive spist. Kalve, der er under fravænning, bør tildeles nyt kraftfoder dagligt.

Det er vigtigt at reducere andre stressfaktorer for kalvene under fravænningen ved at undgå yderligere ændringer i kalvenes forhold (Weary et al., 2008). Betragt flytninger, ændring af grupper, ændring af foder, sygdom/behandling, vaccination og afhorning som stressfaktorer, som det kræver energi for kalvene at overkomme. Forsøg at have en plan for besætningens kalve, så de stressfulde oplevelser fordeles bedst muligt, optimalt set højest en stresspåvirkende faktor om ugen.