LandboSyd opruster kvægrådgivningen

Fra årsskiftet bliver Lene Frimer Jørgensen, tidligere faglærer på Gråsten Landbrugsskole, og Kirstine Lauridsen, tidligere Økologisk Landsforening, en del af LandboSyds tilbud til kvægbrugerne. 

LandboSyds nye kvægteam skal rådgivning om helt konkrete opgaver i kvægstalden. Det handler blandt andet om fodring og pasning af kalve, goldkøer, arbejdsgange og driftsledelse samt sundhedsoptimering og tekniske budgetter. Målet er, at rådgivningen kan aflæses på bundlinjen i form af større effektivitet, bedre resultater og sparede omkostninger. 

"Dækningsbidraget i stalden er væsentligt, men det er ikke nok i sig selv. Vi kan få køer til at give mælk, men vi skal også kende de faktiske produktionsomkostninger helt ned til bundlinjen,” siger Kvægchef Thorkild Moos. 

Rådgivnings- og udviklingschef Anders Andersen, LandboSyd, er tilfreds med, at det nye kvægteam er en garanti for en stærk indsats for værdiskabende helhedsrådgivning: 

"Set i lyset af den seneste tids økonomiske udvikling i landbruget er der brug for målrettet at sikre kundernes bundlinje. Det vil vi gøre med dette hold af kvægrådgivere, som står for nytænkning og masser af erfaring. Med etableringen af denne kvægbrugsrådgivning får vi de bedste forudsætninger for at styrke samspil-let mellem afdelingerne, men også at byde ind med et tværfagligt samarbejde på en række områder,” siger Anders Andersen. 

Lene Frimer Jørgensen har i 15 år været kvæglærer på Gråsten landbrugsskole og har tidligere arbejdet som fodermester på flere kvægbedrifter og er uddannet landbrugstekniker fra Vejlby Landbrugsskole: 

"Jeg tror på dynamisk rådgivning, hvor vi sætter ind, hvor der er brug for det. Jeg er Ko-nørd med stort K og har undervist på lederuddannelsen samt på hele landbrugsuddannelsen, og jeg sætter pris på det tværfaglige samarbejde over til mark, økonomi og økologi," siger Lene Frimer Jørgensen. 

Kirstine Lauridsen har en stor erfaring som mangeårig kvægbrugsrådgiver i Sønderjylland og på lands-plan for konventionelle og økologiske landmænd, og hun har tidligere været ansat på LandboSyd: 
"Det bliver spændende at være med til at udvikle rådgivningen til kvægbrugerne i Syd- og Sønderjylland. Jeg kender landsdelen og har erfaring med næsten alle typer af kvægbedrifter, og jeg ved, at der er masser af potentiale at realisere. Det handler om at forstå problemstillingerne og vide, hvilke redskaber, der skal hentes frem af værktøjskassen,” siger Kirstine Lauridsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.