Landmænd og konsulenter undrer sig: Hvorfor falder mælkeydelsen?

Måske tager køerne bare en puster efter de seneste års massive fremgang i mælkeydelsen, der har bragt gennemsnittet for alle danske over 10.000 kg mælk om året.

I hvert fald oplever rigtig mange bedrifterne et lille ydelsesfald eller stagnerende ydelse i stedet for den fremgang, som de fleste har opnået hvert år og også forventet i år. Faldet eller stagnationen har stået på siden juli.

Men når køernes ’strejke’ er gået lidt ubemærket hen, skyldes det et rekordhøjt niveau af værdistofferne fedt og protein i mælken, som næsten har opvejet ydelsesfaldet, når det hele omegnes til energikorrigeret mælk.

Ringer du til din fodringskonsulent for at få et godt råd til at løse problemet eller bare en forklaring på, hvordan ydelsen kan falde og fedt- og proteinindholdet kan stige uden markante ændringer i fodringen eller besætningen, bliver hun dig formentlig svar skyldig.

»For de ydelseskontrollerede køer toppede mælkeydelsen i begyndelsen af sommeren, og den er siden faldet. Årsagen til ydelsesfaldet er imidlertid vanskeligt at forklare,« erkender landskonsulent Ole Aaes, Seges Kvæg, i en artikel om ydelsesfaldet og dets årsager på LandbrugsInfo,

Ser det også i andre lande

Det kan ikke være majsensilagen, der er årsagen til ydelsesfaldet, for langt de fleste steder har der været fodret med samme majs fra 2015 før og efter ydelsesfaldet. Den nye græsensilage fra første slæt 2016 kan det heller ikke være, for ydelsesfaldet indtraf, før den begyndte at indgå i fodringen i år.

Den lave mælkepris har betydet udsætning af lavtydende køer, men det skulle have givet modsat effekt af, hvad der er set på bedrifterne.

Mange har også justeret kraftfodermængderne ned, og det bør give lidt mindre mælk og en lidt højere fedtprocent, men skal samtidig også sænke proteinprocenten.

»Der kan sikkert godt frembringes mange andre gode forslag til forklaring, men om vi rammer den eller de rigtige forklaringer er svært at vide. Det eneste, vi kan sige, er, at vi hører om samme høje fedt- og proteinniveauer fra de omkringliggende lande, så det er åbenbart ikke et enestående dansk fænomen,« konstaterer landskonsulenten.

Har du et bud på en forklaring? Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet.