Landmand: Ensilageplastik kan blive en mangelvare - jeg har købt ind nu

Af Filip Friis, fortalt til Peter W. Mogensen

Jeg har netop lagt ordrer ind på det plastik, som jeg forventer at skulle bruge til at dække ensilagestakke med i 2022. Og det kan måske vise sig at være en klog disposition at gøre allerede nu, for der er udsigt til mangel på plastik.

Jeg spurgte min leverandør af plastik om de var omfattet af forsyningskrisen og herfra lød det, at de kun kunne garantere levering for ordrer, som indløber før nytår. Det er de mange plastikhandsker, der lægger beslag på store dele af plastproduktionen og det kan føre til forsyningsproblemer, fik jeg at vide.

Det kan jo selvfølgelig godt være et sælgertrick til at få lukket en handel, men omvendt vil jeg ikke stå og mangle plastik til næste år, for stakkene skal jo dækkes. Måske skal vi fremover til at se på, om vi kan genanvende plastik, så vi bliver lidt mere fri af indkøb. Det vil sikkert også gavne vores grønne profil.

Vacciner, der virker

I kalvestalden er vi begyndt at vaccinere mod to typer lungebetændelse. I 2019 havde vi 23 tilfælde af lungelidelser hos kalvene og i 2020, hvor vi vaccinerede, havde vi nul tilfælde. Så dyrlægen og jeg blev enige om, at vi skal vaccinere igen.

Første vaccine gives i næsen ved syv-ti dages alderen og herefter skal kalvene stikkes to gange i sjette leveuge og en gang i niende leveuge. Vi sætter det i system, så vi sikrer at få det gjort. Det kan godt være en hård tjans at skulle håndtere kalvene med injektioner flere gange, men tallene viser, at det nytter.

Vi har netop fået ansat en brasiliansk dyrlægeassistent, som er her i praktik. Det er planen, at hun skal vaccinere, fordi hun har erfaring med det. Hun er også begyndt at smøre køer med myntecreme, hvis de har høje ledeevne i mælken. Jeg har vist hende, hvordan hun finder køerne i Lely-programmet og vi kan se, at tre gange smøring pr. dag i nogle dage får ledeevnen til at falde igen. Det er også fedt for hende at se, at det nytter noget at tage hånd om køerne på den måde.

Køerne æder

Stalddøren er lukket for køerne, som nu skal være inde til forventet udbinding i april. Ligesom i tidligere år kan jeg se, at de æder ret meget de første uger efter indbinding. Det er som om, at de skal vænne sig til ikke at skulle æde meget fyldigt foder for at få energi. Nogle skal sikkert også have lidt ekstra på sidebenene.

Jeg har talt med andre økologer, der genkender billedet af sultne køer. Der kan godt gå en måned eller halvanden, hvor de æder mere end ventet. I år ser de dog ud til at være omstillet efter tre uger.

På nær lidt robotfoder fodrer vi kun med hjemmeavlet foder og dagsydelsen er 36 kg EKM pr. ko. Det er fornuftigt, og jeg forventer, at ydelsen vil stige henover vinteren. Vi fodrer stadigvæk med majs fra sidste år og skal først over på ny majs efter jul. Vi har første slæt til hele vinteren, så fodringen bliver stabil.

Årets majs endte med stivelsesindhold på 32 til 36 procent. Det er jeg godt tilfreds med.

Apropos fodring så har jeg lige bestilt en foderskubber, en Lely Juno, som skal skubbe foder ind flere gange om dagen og give køerne interesse for at tage et ekstra måltid. Den skulle også kunne fungere med friskt græs på foderbordet.

Jeg overvejer også at bruge teknologistøtteordningen til at købe flere transpondere til Heattime til vores kvier. Vi har halsbånd på alle køer, men ikke på kvierne og jeg vil gerne være fri for at skulle flytte halsbånd rundt.