Mælkeproducent: Vi har aldrig haft travlt med at inseminere

»Nu må vi håbe, de ikke er for fede, dem, der ligger her,« siger Mikkel Juhl Nielsen med et smil, da han viser goldkøerne frem.

Dermed antyder han, hvilke ulemper der kan være ved forlænget laktation, som han i godt fem år har praktiseret i større eller mindre udstrækning på de 160 økologiske malkekøer, han har i et I/S sammen med sin far.

»Kunsten er at fange de køer, der ikke kan klare at køre forlænget laktation. Hvis de har for lidt mælk til slut, bliver de for fede, og så har vi jo problemerne omkring kælvning,« fortæller Mikkel.

I begyndelsen forlængede de udelukkende laktationen for bedriftens 1. kalvskøer med inseminering ved 150 dage, da førstekalvskøer kvitterer bedst for en længere laktation. I dag er det samme dog tilfældet for ca. 80 procent af de ældre køer, vurderer Mikkel.

Køer med en ret flad laktationskurve kan godt klare, at laktationen forlænges. Køer med en stejl laktationskurve insemineres ved 80 dage.

»Hvis de ikke har været for fede ved den sidste afgoldning, kører vi forlænget laktation på dem. Vi har nu aldrig haft voldsomt travlt med at få dem insemineret. Før gjorde vi det ved 120 dage, så forlænget laktation har ikke været en voldsom omvæltning for os,« forklarer den unge økolog.

Kan betale sig

Selv med en fornuftig økologisk afregning mener Mikkel, at der er penge i at forlænge laktationen.

»For det første betyder det færre ungdyr, som du er fri for at fodre på. Selvfølgelig skal du være sikker på at have ungdyr nok i forhold til din udskiftningsprocent, men med en udskiftningsprocent, der normalt ligger omkring de 20, klarer vi det ved at bruge lidt kønssorteret sæd,« forklarer Mikkel Juhl Nielsen.

Derudover er han glad for færre besøg af dyrlægen.

»Det er jo altså omkring goldning og kælvning, at vi har dyrlægeomkostningerne, så færre kælvninger kan ses på dyrlægeomkostningerne, så samlet set mener jeg godt, at besparelserne kan opveje en lavere mælkemængde - især i forhold til færre udgifter til ungdyr,« vurderer han.

Han mener ikke, at de har ændret på hverken fodring eller goldkomanagement, men fremhæver dog, at de altid har været opmærksomme på at afgolde til tiden.

»Det er klart, at det er vigtigt, at de får god tid til at blive genstartet, når de skal holde så lang en laktation,« fortæller han.

Generelt oplever han, at forlænget laktation giver en højere sundhed, bl.a. fordi køerne ikke er i negativ energibalance, når de insemineres og ikke står med en høj ydelse, når de goldes.

Flere brunster giver uro

En brun jerseyko springer på en anden ko, netop da vi går forbi bedriftens dybstrøelsesstald. Det er, ifølge Mikkel Juhl Nielsen, en af de praktiske udfordringer, der følger med den forlængede laktation.

»Der kommer flere brunster, og det skal man kunne håndtere i den stald, man har. Og samtidig skal man nok have temperamentet til det,« siger han med et smil og uddyber:

»For os betyder det, at vi skal bruge noget mere halm. Det koster selvfølgelig noget, og det skal man kunne leve med. Men ellers synes jeg ikke, det er et problem med flere brunster,« fortæller han.

Hvis man skal have succes med forlænget laktation, kræver det ydermere, at man har rimeligt styr på reproduktionen. Det håndteres dog uden stress på bedriften på Djursland.

»Det er klart, at når du først begynder at inseminere ved 150 dage, så skal du også ret hurtigt have dem med kalv. Men selv om vi også har plads til forbedringer i forhold til reproduktion, synes jeg, det går fint alligevel,« siger han.

Artiklen har tidligere været bragt på landmand.dk.