Den new zealandske mælkeproduktion faldt i april med 2,5 pct. til 1,36 mia. kg. Det skriver Udenlandske mejerinoter, der udgives af Landbrug & Fødevarer.
Samlet set er leverancerne til dato i denne sæson (juni-april) på 20,74 mia. kg. , hvilket er 1,8 pct. lavere på samme tidspunkt i sidste år.
New zealænderne tager hul på en ny sæson i næste uge, og indtil videre ser det ud til at 2015-16 sæsonen slutter med et fald i produktionen (opgjort på værdistof) på to pct. Tidligere prognoser havde forudset et fald på fire pct.
Kommentarer