Mælketaxaen desinficerer kalvehytten med UV-C lys

UV-C-lys desinficerer uden risiko for at udvikle resistente bakterier.

Fra næste år begynder Urban at levere et hygiejnesystem til kalvestalde, der er baseret på UV-lys eller såkaldt UV-C-lys.

UV-C-lys er kendt fra fødevareindustrien.

Systemet kan for eksempel anvendes på en Alma Pro mælkeautomat, hvor kalvene sutter på samme pat. Men mellem at kalvene besøger enheden, vil UV-C lamper på begge sider af patten sørge for hurtig og effektiv desinfektion. Dermed undgås kemikalier som ifølge Aron Brengelmann, Urban, ikke bare kan ende i kalvene, men også kan føre til resistente bakterier.

Når en kalv går ind i mælkeautomaten, slukker UV-C-lysene dog automatisk, så kalven ikke kommer til skade.

UV på mælketaxa

Urban har også en UV-C enhed på mælketaxaen, som de kalder en EcoProtector. En lysende flade, der kan vende lodret, hvis den skal desinficere kalvehytter, eller vandret, hvis den skal desinficere gulvet. Hvis kalvehytten er gjort lidt ren på forhånd, vil EcoProtector, der placeres i indgangen dræbe 90 procent af alle bakterier og lignende i kalvehytten i løbet af to minutter, og får den lov at virke længere, vil tallet være større. Kører man langsomt hen over gulvet, opnår man omtrent fuld effektivitet dér. Selv cryptosporidier, som er årsag til diarré, kan den klare. EcoProtector kan styres fra displayet på mælketaxaen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.