Majshøsten er startet: 11.000 FE i hus

Et tjek at majsen viste overraskende veludviklede kolber. Og så startede Ole Karmsteen høsten.

Årets høst af majs er flere gange blevet talt ned på grund af koldt vejr, og mange steder i Jylland ventes høsten først at gå i gang om to eller helt op til tre uger.

Men så galt er det ikke gået i det østlige Danmark, beretter gårdejer Ole Karmsteen til landbrugsavisen.dk.

Han startede majshøsten allerede i lørdags den 26. september, hvor han høstede 7,6 hektar af den tidlige sort KWS Augustus.

"Det blev til en ganske pæn bunke med ganske veludviklede kolber. Jeg vurderer, at udbyttet ligger på omkring 11.000 FE - måske lidt mindre, måske lidt mere. Og med en tørstofprocent på omkring 33 til 34," siger Ole Karmsteen.

Han mangler stadig at høste 85 hektar majs til de 380 køer, han har på gården ved Stubbekøbing på Falster. Høsten af de sidste majsmarker har han besluttet at starte 12. oktober.

"På det tidspunkt vil mine sene sorter også være tjenlige til høst. Det bliver nok ikke rekord i år, men det ser ganske tilfredsstillende ud," siger han.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.