Mejerikæmpe skruer igen ned for mælkeprognose

New Zealands mejerigigant Fonterra skruer ned for forventningerne til mælkeproduktionen i sæson 2017/18.

Fonterra har revideret prognosen for deres new zealandske mælkemængde i den indeværende 2017-18 sæson til 1,48 mia. kg tørstof.

Det er 3,0 pct. lavere end november prognosen på 1,53 mia. kg tørstof og omkring 4 pct. under 2016-17, som i forvejen var negativt påvirket af vejrforholdene, skriver Dairy Industry Newsletter.

I begyndelsen af foråret var der problemer med megen regn, og i øjeblikket påvirker tørt vejr græskvaliteten over hele landet.

Fonterra er desuden begyndt at fjerne WMP (sødmælkspulver) fra GDT-platformen for "at styre" salget.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.