Mejeripriser får et nøk op igen

Priserne steg i dag 2,1 procent på GDT, den retningsgivende new zealandske mælkebørs.

Den seneste auktion hos den new zealandske mælkebørs Global Dairy Trade, der sluttede i dag,  er endt med en lille stigning i prisindekset på 2,1 procent.

Dermed er nedturen fra sidste auktion, der for tre uger siden så et fald på 2,9 procent, afløst af god stemning på salgssiden.

Og endelig bliver en næsten gennemført dårlige stime afløst af stigende priser. Af de sidste seks auktioner har de fem således budt på et fald i priserne.

I de to februarauktioner var faldet på henholdsvis syv procent og 2,8 procent, i de to januarauktioner var faldet på 1,4 pct. og 1,6 pct.

Indekset er nu på 641 mod 628 ved den seneste auktion 15. marts.

Der blev på denne auktion solgt for 22.682 tons - det er en lille stigning i forhold til sidste auktions 20.406 mio. ton.

For godt seks måneder, i august, nåede indekset et lavpunkt på 514. Fra slut-august til start-oktober steg indekset igen, mens Fonterra hev mængder ud af GDT-udbuddet, for at sælge det bilateralt, men i oktober og november, hvor det er højsæson i New Zealand, faldt indekset igen. December førte derefter til små stigninger.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.