Mejeripriser stiger pænt på GDT

Mejeripriserne fortsætter stigningen på GDT-børsen i New Zealand.

En stigning på 4,5 procent var tirsdagens resultat hos mejeribørsen Global Dairy Trade (GDT), der har auktion hver 14. dag.

Stigningen skete på baggrund af en lille mængde på 23.902 ton solgte mængder. Sidste auktion steg prisindekset med 11,4 procent på baggrund af 27.735 ton.

Ligesom ved sidste auktion stiger mælkepulveret igen, især skummetmælkspulver denne gang. Også cheddar har en pæn stigning.

For en måned siden steg priserne med 1,4 procent på baggrund af 31.525 ton solgte mængder. For halvanden måned siden faldt prisindekset med tre procent på baggrund af 33.937 ton solgte varer. Det var første fald i to måneder.

Prisindekset er nu på 1046. Siden marts, hvor prisindekset var på 628, er priserne steget med 67 procent.

Vi skal tilbage til juli 2014 for at finde tilsvarende, høje prisniveau på GDT.

På de europæiske mejerimarkeder er priserne fortsat stærke, trods prisfald på nogle typer mælkepulver, lyder konklusionen fra EU's Milk Market Observatory ifølge Udenlandske Mejerinoter. Sidste uge steg smør og ost, mens mælkepulver faldt lidt i pris.

Denne GDT-auktions ændringer:

  • Sødmælkspulver (WMP): +3,2 pct.
  • Skummetmælkspulver (SMP): +9,8 pct.
  • Smørolie (AMF): +4,4 pct.
  • Smør: +1,1 pct.
  • Cheddar: +11 pct.
  • Osteløbe-kasein: -0,6 pct.
  • Laktose: -4,6 pct.
  • Kærnemælkspulver (BMP): +13,3 pct.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.