Mere mælk: 14.000 flere danske køer

Bestanden af malkekøer er steget med 2,5 procent det seneste år.

Færre slagtninger af køer i 2015 har betydet, at bestanden af køer for første gang siden tredje kvartal 2012 er højere end samme kvartal året før. Det viser Danmarks Statistiks tælling af kvæg pr. 30. september 2015.  Det skriver landbrugsinfo.dk.

Bestanden af køer er således steget med 11.000 stk. (1,7 procent) det seneste år.

Det skyldes dog udelukkende en fremgang i bestanden af malkekøer på 14.000 stk. (2,5 procent), som har mere end opvejet en fortsat reduktion i bestanden af ammekøer.

Den større bestand af malkekøer skal ses på baggrund af, at mælkekvoterne blev ophævet fra 1. april i år.

Med det ret lave antal koslagtninger, som også ses i oktober måned i år sammenlignet med i fjor, er der udsigt til en yderligere fremgang i antallet af malkekøer i år. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.