Nu kan du malke med robot i Farming Simulator

Lelys græsmaskiner og malkerobotter kan nu booste produktiviteten, når du slapper af med en omgang Farming Simulator

Farming Simulator er verdens mest udbredte landbrugs-computerspil med over to millioner solgte eksemplar af forrige version og godt salg i 17-versionen. Utallige unge og ikke så få voksne træner dagligt driftsleder-evnerne ved at så, høste og malke på deres Xbox, Playstation eller computer.

Derfor er det en anerkendelse, når en producents maskiner bliver gjort tilgængelige i spillet, så du kan vælge dem til brug i stald og mark. Det er netop sket for den hollandske producent af især græsmaskiner, malkerobotter og automatiske fodringssystemer, som dermed er kommet i et eksklusivt selskab af ca. 40 ledende leverandører til ’virkelighedens’ landbrug.

Lely bliver tilmed spillets første leverandør af malkerobotter.

Du kan prøve spillet på Lelys stand på Agromek i hal M.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.