Nu kan mælkeproducenter søge reduktionsstøtte

Kommissionen har 10. september 2016 åbnet for ansøgning om støtte til reduktion af mælkeproduktion. Ansøgningsfrist for 1. ansøgningsrunde for 4. kvartal 2016 er 21. september 2016 kl. 12.00.

EU-Kommissionen har i september vedtaget en krisepakke på 500 mio. euro for at skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel og mindske risikoen for en yderligere forværring af markedet.

Krisepakken er fordelt med 150 mio. euro til en reduktionsstøtteordning for mælkeproducenter, mens 350 mio. euro er afsat i nationale konvolutter fordelt på landene ud fra produktion, markedspriser og vægt af små jordbrugere.

Det er endnu ikke besluttet, hvordan den nationale konvolut skal udmøntes i Danmark, men nu er der mulighed for at søge støtte til reduktion af mælkeproduktionen.

Ordningen har til hensigt at begrænse produktionen af mælk med op til 1,078 mio. tons ved at betale ca. 1 kr. pr. kg mælk til de mælkeproducenter, der reducerer deres produktion.

Sådan søger du

Ordningen omfatter fire ansøgningsrunder. For at kunne få støtte under ordningen skal man indsende en ansøgning til NaturErhvervstyrelsen.

Ansøgninger om støtte i første ansøgningsrunde skal indsendes fra den 12. september og senest inden den 21. september 2016, kl. 12.00.

"Vi anbefaler, at du indsender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristens udløb," skriver NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse.
Alle ansøgninger, styrelsen modtager inden ansøgningsfristen, vil blive behandlet på lige fod.

Hvis det afsatte beløb til ordningen i hele EU bliver udnyttet fuldt ud i første ansøgningsrunde, vil der ikke blive flere ansøgningsrunder. Ansøgningsfrister for de efterfølgende ansøgningsrunder fremgår af vejledningen.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

I ansøgningen skal man oplyse, hvad man har leveret af komælk i referenceperioden, som i første ansøgningsrunde er perioden oktober – december 2015. Derudover skal man oplyse, hvor stor en reduktion man planlægger at foretage af din mælkeproduktion i reduktionsperioden, som i første ansøgningsrunder er i oktober – december 2016.

Endelig skal man dokumentere, at man har leveret mælk til en godkendt opkøber i juli måned 2016. Du kan få støtte til en reduktion på højst 50 procent af din mælkeproduktion i referenceperioden.

Mælkereduktionen må ikke være under 1.500 kg. Det er en forudsætning, at man har det samme eller CVR-nr. i reference- og reduktionsperioden, samt i juli måned 2016.

Hvis man har søgt støtte i første ansøgningsrunde, skal du indsende en ansøgning om udbetaling af støtte senest 14. februar 2017. Hvis ens faktiske reduktion er mindre end ens anmeldte i ansøgningen, kan der være en sanktion i den reduktionsstøtte, man vil få udbetalt.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.