Nye regler om krydsoverensstemmelse sendt i høring

NaturErhvervstyrelsen har sendt et udkast til ny bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse i offentlig høring.

Som led i den årlige opdatering af bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse har NaturErhvervstyrelsen sendt bekendtgørelsen i høring. Den nye bekendtgørelse indeholder en række lempelser og præciseringer i krydsoverensstemmelseskravene på GLM-området.

Blandt andet præciseres det, at krydsoverensstemmelseskrav 1.33 om etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer, kun gælder på arealer, der er anmeldt som brak i Fællesskemaet.

Yderligere er der i krydsoverensstemmelseskrav 1.36 om bevarelse af landskabstræk indsat en undtagelse for kravet i de tilfælde, hvor der efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 er givet dispensation til at foretage ændringer i tilstanden af landskabselementet.

Præcisering af kravene om mærkning og registrering af dyr
Med den nye bekendtgørelse indføres der blandt andet også krav om, at øremærker, elektroniske øremærker og chip til får, geder og kvæg kun må bruges på den bedrift, de er udleveret til. Desuden er kid, der dør eller aflives inden syv dage, nu undtaget for mærkningskravet, hvis de føres direkte til køle- eller fryseanlæg.

Der tilføjes også et nyt delkrav vedrørende forbud mod flytning af foder fra ejendomme under offentligt tilsyn på grund af mistanke om BSE eller fund af BSE.

De nye krav er udtryk for præciseringer af det nationale hjemmelsgrundlag, for at sikre at vi lever op til EU’s regler.

 

Det samlede høringsmateriale kan ses her

http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/58918

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.