Ændring af proteinkilder skal gøres gradvist over lang tid.Foto: Arkivfoto.Af Naja Christensen Thomsen, praktikant hos KvægrådgivningDanmark og John Jensen, kvægrådgiver hos KvægrådgivningDanmark
Omlægningen af den nuværende GMO-mælkeproduktion til den kommende non-GM produktion vil betyde, at der skal ledes efter alternativer til den længe anvendte og dermed velkendte proteinkilde soja.
I efteråret 2016 hvor udmeldingen om en fremtidig skærpet brug af GMO-soja blev præsenteret for kvægbrugene, var der stor forskel på, hvordan udmeldingen blev mødt.
Fynsk forspring
Et af de områder, hvor der var stor velvillighed til omlægning allerede tilbage for fire år siden, var på Fyn. Det muliggjorde en hurtig og tidlig opgørelse over, hvordan omlægning til non-GM påvirkede dels dyrene og dels økonomien på bedriften.
En opgørelse lavet på baggrund af data indsamlet fra Kvægnøglen i 2016 og udviklingen til 2017 på 88 bedrifter viste, at de 46 besætninger, der var omlagte, fik en højere mælkeindtægt via højere mælkepris, som mundede ud i at dækningsbidrag udviklede sig 525 kr. bedre end for de 42 besætninger, som endnu ikke var omlagte. Jersey-mælk havde ikke fuld non-GM tillæg fra starten, så forskellen i DB blev større fra 2018.
Det gav ikke alene økonomiske, men også fodringsbaserede erfaringer med udfasning af den velkendte soja som proteinforsyning.
En kombination af rapskager og -skrå
En af måderne til at sikre en del af proteinforsyningen på er ved at benytte en kombination af rapsskrå og rapskager. Begge dele bidrager med en god aminosyresammensætning, som appellerer til en god AAT-forsyning og deraf opretholdelse af en høj proteinprocent i mælken. Rapskager er fedtholdige, og det betyder, at kagernes høje bidrag til fedtsyrer kan være en måde, hvorpå tilsætning af dyrt mættet fedt til rationen kan undlades. Når der vælges kager, er det vigtigt at have fokus på foderets stabilitet, sådan at der sikres en ensartet kvalitet hele vejen igennem. Dette gøres bl.a. ved at stille krav til en ensartet tørstofprocent, samt at kagerne er slået i stykker og kommer som granulat.
Når man bytter soja ud med raps, er det ligeledes vigtigt at have fokus på CAB-værdien, som vil være væsentligt lavere med store mængder raps i rationen. Her kan der tilsættes natriumbikarbonat til at hæve CAB-værdien i laktationen, og når der skal sammensættes en goldkoration, appellerer råvarerne i sig selv allerede til den ønskede lave CAB-værdi sidst i goldperioden. Ved at overgå til en rapskombination vil det ikke påvirke markplanen, og det vil være muligt at fortsætte sædskiftene akkurat som hidtil.
Er der stadig et stort ønske om at benytte soja, er det fodringsmæssigt en god ide at benytte non-GM soja, men økonomisk kan det være en dyr løsning. Derfor er det mere fordelagtigt at benytte en reduceret andel non-GM soja suppleret med f.eks. rapsskrå for at opnå en lidt lavere udgift til proteinforsyningen.
Som et led i udskift af proteinforsyning kan det være en rigtig god ide også at eftertjekke vitamin- og mineralforsyningen. En opgørelse over vitamin- og mineralforsyningen på danske bedrifter viser nemlig, at dyrene er overforsynede på flere parametre, hvilket blot er en unødig udgift. Dette kan undgås ved at stille endnu skarpere på de tildelte mængder, hvilken form de er på, og i hvor høj grad foderets vitamin- og mineralindhold indgår i sammensætningen af en gårdmineralblanding.
Bevæbn dig med tålmodighed
Forhast dig ikke ved at udfase alt soja af én omgang, men byt gradvist mere og mere af den velkendte soja ud med f.eks rapsskrå, sådan køerne får de bedste betingelser i overgangsperioden til den nye proteinkilde. En måde at sikre, at køerne kan følge med i overgangsperioden, er ved eksempelvis at udskifte 10% ad gangen over en 1-2 måneders periode. Det muliggør at vommiljøet langsomt adapterer til den nye fodersammensætning, og fodereffektiviteten opretholdes.
Gå mælkeindtægten efter i sømmene
Hver en øre tæller – også den du eksempelvis kan mangle pga. manglende tillæg på mælken. Der opnås mange tillæg, både kvalitets-, tekniske- og afsætningsmæssige tillæg, og det er væsentligt at sikre, at alle, som er mulige at opnå, også indgår i den samlede afregningsmodel. Har du en buffertank og kan levere mælken uafhængigt, bør du sikre dig, at dette tillæg også opnås. Er adgangsforholdene i orden for tankbilen, vil også tillægget pr. afhentning og pr. kg. EKM opnås. Har du allerede byttet det lille udløbsrør ud med en 3’’ studs, opnås der også her et tillæg. Og så er der jo både non-GM og hjerteordningen.
Opfordringen går derfor på at jagte femhundredekronesedlerne, for pludselig betyder et manglende tillæg på 0,2 eurocent årligt 30.000 kr. for en gennemsnitsbesætning på 200 årskøer og en mælkeleverance på 10.000 kg. EKM.
Kommentarer