Osteproducent tjener stort kosher-ost

Kirkeby Cheese Export har ramt en guldåre med mejeriprodukter specielt til etniske grupper.

En fynsk mejeriproducent, Kirkeby Cheese Export, har i årtier produceret mejeriprodukter til det udenlandske marked. Deres indtjening på oste til etniske forbrugere stiger fortsat. Det skriver Børsen. 

Sammenlignet med året før, har Kirkeby Cheese Exports indtjening været 30 procent højere i 2015. De landende på 7,1 million kr. før skat, sammenlignet med 5,5 millioner kr. året før.

Virksomheden producerer blandt andet oste efter de jødiske regler for kosher. Det stiller hårde krav til renligheden. 

"Det har man faktisk allerede i Danmark, der er det ikke noget problem. Og så er der krav til at løbe og kulturer skal være godkendt," siger adm. direktør i Kirkeby Cheese Export Per Kildegaard til Børsen. 

Nye markeder

Mange af osteproducentens kunder er loyale og har importeret de fynske kosher oste i 25 år. Kunderne i Tyskland sælger til etniske forbrugere, som efterspørger kosheroste.

Virksomheden har planer om at tilpasse sig markedet for syriske forbrugere. Flygtninge fra Syrien skaber nye efterspørgsler, forklarer direktøren. 

Kirkeby Cheese Export har netop udviklet en ost ud fra en syrisk opskrift, der minder syrerne om deres madkultur i hjemlandet, skriver Børsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.