Oversvømmelser afskærer australske mælkebrug fra omverdenen

Dele af Australien er ramt af massive oversvømmelser.

Flere hundredtusind liter mælk bliver hældt ud som følge af massive oversvømmelser i den australske delstat New South Wales, mens tankbiler kæmper for at komme igennem til nogle af landets største mælkeproducenter i hvad der bliver kaldt en naturkatastrofezone. Det skriver Dairy Industry Newsletter.

Motorveje i området forventes at være lukket i op til seks uger, hvilket afskærer adgangen til gårdene.

The Sydney Morning Herald har sidste uge interviewet mælkefarmer Colin Thompson, der i løbet af blot en dag måtte hælde 12.000 liter ud.

"Der er gutter dernede, der kommer til at tabe en uges produktion, det er en stor omkostning, vi taler om mange tusinde dollars (australske dollars)," siger landmanden til avisen.

Oversvømmelserne i regionen forventes at fortsætte i hvert fald i den kommende uge.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.