Robot trækker plastik af ensilagen

Guld til Wicky for at fjerne både tungt og farligt arbejde i ensilagesiloen og minimere risikoen for fodertab og kvalitetsforringelse i siloen.

Det er både træls og ind i mellem halvfarligt arbejde at trække plastik af ensilagen i siloen, efterhånden som ensilagen fodres op.

Derfor var der en guldmedalje på EuroTier til det østrigske firma Wassebauers Wicky-robot. Wicky er nemlig en robot på larvefødder, der kører oven på ensilagen og trækker plastikken af i takt med, at der skal udtages ensilage.

Den batteridrevne robot er radiostyret fra en lille kontrolboks og kan ikke bare trække plastik af, men også dække den til igen efter udtagning af ensilage, så risikoen for varmedannelse i stakken minimeres og fugle og andre skadedyr ikke får uhindret adgang.

Wicky kan arbejde med alle gængse typer af ensilageplastik.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.