Spæncom skal levere tanke til biogaslandmænd

NGF Nature Energy og Spæncom har indgået rammeaftale om levering af afhentningstanke.

Den danske betonelementvirksomhed Spæncom har landet en aftale, der betyder, at de skal levere op mod 150 afhentningstanke til danske landmænd, der leverer gylle til biogasanlæg.

Aftalen er indgået med NGF Nature Energy, der satser på biogas.

Afhentningstankene - Spæncoms betontank, XPRES-tanken - skal samle biomassen hos de lokale landmænd og andre leverandører til NGF Nature Energys nye biogasanlæg i Jylland og på Fyn. I alt er der aftalt levering af op til 150 tanke i størrelsen 60 til 90 kubikmeter inden for de kommende to år.

NGF Nature Energy leverer naturgas til privat- og erhvervskunder i hele Danmark. Selskabet vil ved årets udgang kunne sætte sit fjerde biogasanlæg i drift og vil fra sommeren kunne levere grøn gas til kunder i hele landet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.