Stød, kemi eller hveps: Tænk over strategien for kampen mod sommerens fluer

Med sommervarmen hører også fluer til, og det er derfor en god ide med en strategi for håndtering af fluerne.

Af Amalie Helene Bonnerup, kvægrådgiver, LandboNord

Stuefluen er den mest almindelige flue på kvæggårde, og den kan være meget generende for både dyr og mennesker. Udover at være til gene kan fluen også sprede sygdomme som øjenbetændelse og forværre utrivelighed hos kalve, der i forvejen er svækkede. Stuefluer lægger primært deres æg i gødning, og jo friskere gødningen er, jo mere tiltrækkende er det for fluen.

Den blodsugende stikflue er den næsthyppigste efter stuefluen på kvæggårde. Stikfluen adskiller sig fra stuefluen ved at suge blod på dyrene. Den yngler især i kostalde og stalde med ungdyr, i fugtige rester af ensilage, kraftfoder, halm og gødning. Stikfluer kan være årsag til sommer-mastitis hos goldkøer og kvier og yderligere give uro og afsparkninger under malkning.

Udviklingen fra æg til voksen flue 

Udviklingen fra æg til voksen stueflue tager en til to uger, dog er det afhængig af temperaturen i gødningen. Den optimale temperatur for udviklingen af fluen er 30-35 grader. Ved temperaturer over 45 grader dør larver og pupper. Når ægget er lagt, går der kun 8-16 timer til at æggene klækker til små larver.

Blot efter en uge senere vil larverne forpuppe sig. Disse pupper, der er kendetegnet ved at være rødlige og tøndeformede, ses typisk i hjørner af bokse og på fodergangen. Indenfor en uge vil larven i puppen blive til den voksne flue. Når fluerne er brudt ud af deres pupper, er de færdigudviklede og der går ikke mere end 2 dage før hunfluen kan begynde at lægge æg, og så starter cyklussen forfra.

Forebyggelse

Det er vigtigt at stoppe flueudklækningen. Derfor er den primære forebyggelse mod fluer en god staldhygiejne og en god gødningshåndtering. Herefter er der forskellige former for aktiv bekæmpelse som skal bruges som et supplement.

Kalvebokse giver typisk anledning til mangel fluer, specielt hvis gødningen ligger mere end en uge. Hvis man skal bryde fluens cyklus, skal gødning fjernes med intervaller, der er mindre end 12 dage. Fluens adgang til frisk gødning skal begrænses, dette kan på møddingspladsen gøres ved at udbygge den trinvist, så overfladen med frisk gødning er så lille som mulig. Hvis muligheden er der, så er overdækning af særligt den friske del af møddingen også en mulighed. Det gør det svære for hunfluerne at lægge æg i den friske gødning, og det kan få temperaturen til at stige over 45 grader, som gør at larverne dør. 

Aktiv fluebekæmpelse

Der er flere måder man kan bekæmpe fluer på og det kan opdeles i:

  • Biologisk bekæmpelse: Her udnyttes de fjender fluen har i forvejen. I stalde med dybstrøelse har undersøgelser vist, at snyltehvepse kan holde stuefluer og stikfluer på et acceptabelt lavt niveau. Snyltehvepsen skal udsættes allerede i april/maj og løbende herefter hver 14. dag. 
  • Kemisk bekæmpelse: Der findes mange forskellige præparater til kemisk bekæmpelse. Ved kemisk bekæmpelse skal man være opmærksom på, at fluerne kan udvikle resistens overfor midlerne. Typisk vil den kemiske bekæmpelse indgå i et større bekæmpelsesprogram. Yderligere er det en god ide at skifte mellem bekæmpelsesmidler og at leve med en lille bestand af fluer i stalden.
  • Mekanisk bekæmpelse: En velkendt metode er fluefangere med lim, så fluerne klæbes fast eller lamper, der tiltrækker fluerne, og dræber dem med elektrisk stød. 

Husk at kombinere fluebekæmpelsen med de forebyggende tiltag, da dette giver den største effekt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.