For tørkeramte økologer med ntensiv afgræsning kan situationen være ganske alvorlig i form af dødbidning og fodermangel.Senest ved udgangen af næste uge bør man som mælkeproducent have taget bestik af sin grovfoderforsyning og ud fra den have lagt en plan.
Det er den klare opfordring fra chefkonsulent Søren Greve Olsen, LandboNord, som forklarer, at med vanding og bygevejr er der i år meget store lokale forskelle, og derfor skal situationen vurderes helt lokalt på bedriftsniveau.
Hvad enten det gælder et sent andet slæt eller det tredje slæt, der mange andre steder nærmer sig om et par uger, er rådet fra chefkonsulenten entydigt:
»Kommer der ikke vand, så lad det stå, og tag det til kviefoder. Med temperaturer omkring eller over 25 grader bliver det et tungt fordøjeligt foder, så der er ingen grund til at jagte ’kofoder’. Græsset kan godt kompensere for et eller to magre slæt, hvis der kommer vand senere, og derfor bør man også overveje at holde igen med gødningen nu«, forklarer han.
Wrap bør overvejes
Ved de meget små slæt af meget tørt græs er der risiko for dels ekstremt hurtig forvejring til en ikke-optimal tørstofprocent over 35-40, dels problemer med selve ensileringen, hvis stakken ikke bliver stor nok, eller laget oven på første eller andet slæt ikke bliver minimum 50 cm tykt.
»Lav hø, eller få græsset wrappet. Det kan også økonomisk være den mest optimale løsning. Under alle omstændigheder skal man være i tæt dialog med sin maskinstation for at få lavet arbejdet sådan, som man ønsker. Der skal ofte skårlægges om morgenen og snittes om aftenen, når det er så tørt. Det går superstærkt«, forklarer Søren Greve Olsen.
Kløvergræsudlægget står generelt bedst i bunden af de tidligt såede vårbygmarker. I sene og øverligt etablerede marker er der en reel risiko for, at udlægget tager skade. En overvejelse kan være at ensilere grønbyggen ved begyndende skridning, tælle udlægsplanter i stubben og så efterså 15-20 kg/ha af frøblandingen. Mange steder er det dog vel sent at ensilere grønbyggen med tilstrækkelig lav fordøjelighed.
Helsæd kan også være en overvejelse i forhold til primært foderforsyningssituationen.
»Men så bør man overveje at tage helsæden fra den gode ende af, altså de bedste marker med det største høstpotentiale«, påpeger chefkonsulenten.
Kommentarer