Tusindvis af landmænd og traktorer lammer Bruxelles

Over 6.000 landmænd, 2.000 traktorer og samtlige europæiske landbrugsbrancheforeninger ventes at demonstrere i dag i Bruxelles.

Tusindvis af betjente er blevet kaldt ind fra hele Belgien og placeret strategisk rundt omkring i Bruxelles, og der er kommet assistance fra Holland i form af yderligere 180 betjente. Borgerne i Bruxelles er blevet frarådet at tage bilen på arbejde i dag.

Landbrugskrisen kommer i dag til at sætte sit præg på hjembyen for Europa-Parlamentet, Bruxelles. Tusindvis af landmænd er taget til byen for at protestere over den kritiske situation, landbruget står i på grund af de lave priser i EU på mælke-, svine-, kvæg- og frugt/grønt produkter.

De belgiske myndigheder forventer ikke, at det kommer til at forløbe fredeligt. Der er sat spanske ryttere op ved Shumann bygningen og vandkanoner langs demonstrationens rute gennem byen.

Det er brancheorganisationerne Copa og Cogeca, der har arrangeret demonstrationen, og målet er at sende et klart budskab til EU- andbrugsministrene om at gribe ind. Landbrugsbrugsministrene holder møde i dag i byen.

Det ventes, at over 6.000 landmænd vil deltage i demonstrationen, og at cirka 2.000 af dem tager deres traktor med. Der er ikke lagt skjul på, at deres  plan er at lamme trafikken i byen et par timer og på den måde lægge et stort pres på EUs landbrugsministre, inden deres møde starter kl. 14.30. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.