Wal-Mart vil reducere antibiotika ved kødproduktion

Wal-Mart ønsker at reducere brugen af antibiotika.

Verdens største supermarkedskæde Wal-Mart har i den forløbne uge meddelt, at de i USA har taget skridt til at reducere brugen af antibiotika i forbindelse med opdræt af dyr til kødproduktion.

Det skriver Markedsnyt for Svinekød.

Wal-Mart i USA vil bede alle sine leverandører om  at begrænse brugen af antibiotika til behandling af syge dyr og samtidig fremover ikke at benytte antibiotika som vækstfremmer.

Antibiotika som vækstfremmer er forbudt i Europa, men ikke i USA.

Endvidere meddeler Wal-Mart, at de har bedt sine leverandører om at forsyne dem med årlige rapporter om udviklingen i brugen af antibiotika samt udvikling i dyrevelfærd.

Også fransk kæde

Også den franske supermarkedskæde Carrefour har fokus på antibiotikaforbruget.

Ifølge den britiske brancheorganisation Bpex har Carrefour lanceret ”antibiotika-frit” svinekød under sit eget mærke ”Filière Qualité Carrefour”.

Carrefour gør endvidere opmærksom på, at det antibiotika frie svinekød vil komme fra svin fodret uden brug af GMO-foder (under 0,9 pct.).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.