Deltidsudvalget inviterer til bedriftsbesøg på idylliske Bøgebakkegård

Deltidsudvalget i Djursland Landboforening inviterer torsdag den 1. juni til bedriftsbesøg på Bøgebakkegård, hvor dyrlæge og deltidslandmand Anders Fick Thomsen vil fortælle om sin Hereford besætning, æbleplantage og gårdbutik.

Anders Fick Thomsen er uddannet dyrlæge, og arbejder til dagligt på Aarhus Universitet, men når han har fri, er han deltidslandmand på Bøgebakkegård i Kolind.

Deltidsudvalget inviterer torsdag den 1. juni kl. 19.30 til bedriftsbesøg på Bøgebakkegård, hvor Anders Fick Thomsen vil fortælle om sit arbejde på Aarhus Universitet, men også om sin Hereford besætning og tilhørende opdræt. På Bøgebakkegård er der også en æbleplantage, og deltidslandmanden vil fortælle om, hvordan man anlægger en plantage og får godt styr på podningen. Sidst, men ikke mindst, vil han fortælle om de endelige produkter, som han sælger i sin gårdbutik.

På aftenen deltager også Kvægdyrlægerne. De vil fortælle om reglerne ved det årlige tilsyn, når man har kvæg samt medicinhåndteringskursus og veterinærregler som deltidslandmand.

Bedriftsbesøget starter kl. 19.30 på Vedøvej 16, Sivested, 8560 Kolind.

Dette bedriftsbesøg henvender sig især til landboere og nyetablerede på mindre landejendomme, men alle er velkomne. Tilmelding skal ske senest dagen før på tlf. 8791 2000 eller elektronisk på www.landboforening.dk.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Fra samme forening