Færre kontroludgifter for små ægproducenter

Af Therese Wiwe Vilmar

I efteråret 2018 bragte Fyns Familielandbrug og senere LandbrugsAvisen en historie om Henrik Rasmussen fra Otterup, der var kommet i lidt af en kontrol-knibe. Med kun 250 høns måtte han betale over 17.000 kr. årligt i veterinærkontroller. Her gik cirka 10.000 kr. til kontrol for fugleinfluenza og 7000 kr. til løbende kontrol af salmonella. Tre gange årligt sendte Henrik Rasmussen 55 æg til test for salmonella, og det kostede rundt regnet 2300 kr. pr. gang.

Familielandbruget og Landbrug & Fødevarer satte fokus på sagen, og nu er vilkårene blevet markant bedre ikke bare for Henrik Rasmussen, men for de mindre ægproducenter landet over. Salmonellakontrollen er nemlig ved årsskiftet blevet erstattet af gødnings- eller sokkeprøver, der årligt koster omkring 2200 kr. i alt. Det er en besparelse på ca. 4700 kr. på årsbasis.

Ingen forringelse i sikkerheden

Arne Bæk Jensen fra Hammel strøg til tasterne som reaktion på Henrik Rasmussens opråb. Som han pointerede, vil kvartalsvise sokkeprøver være en langt bedre og mere fair løsning, end de hidtidige kontroller. Argumentet lyder:

"Store producenter udfordrer fødevaresikkerheden i langt højere grad end små producenter. Dette kan eksemplificeres med: En besætning på for eksempel 600 høns sender sokkeprøver ind hver 14. dag. Såfremt der er tale om en salmonellainfektion, kan denne producent i værste fald have leveret 7000 salmonellainficerede æg på markedet. En besætning på 10.000 burhøns eller skrabehøns kan i et tilsvarende eksempel have leveret 110.000 æg på markedet. Dette vil med andre ord sige, at der er langt større forbrugersikkerhed ved at købe æg ved små besætninger".

Henrik Rasmussen supplerer dette synspunkt: "Jeg tror, Fødevarestyrelsen er kommet til fornuft. Vi har jo ikke salmonella i Danmark, og det er i hvert fald ikke de små, der har problemerne".

Vi er ikke i mål endnu

Selvom det i dette tilfælde har hjulpet at ytre sin utilfredshed, er der dog stadig meget at tage fat på.
Arne Bæk Jensen undrer sig eksempelvis over det formålstjenlige i at tage blodprøver for fugleinfluenza i en besætning med ellers raske høns:

"Hvis der opstår fugleinfluenza i en flok, er man ikke i tvivl, idet hønsene dør i stort antal. Enhver observant og ansvarlig producent vil i så tilfælde omgående kontakte de veterinære myndigheder". 

Han tilføjer: "De små producenter skulle i retfærdighedens tjeneste fritages for at indsende prøver til fugleinfluenza, da denne test alene er etableret for at tilgodese eksporten. Det må derfor være de producenter, der eksporterer, der afholder denne udgift". 

Og ser vi på kontroller uden for hønsegården, har Henrik Rasmussen erfaringer fra sine slagtekalve, hvor kontrollerne også nemt kan løbe løbsk.

"Tag eksempelvis øremærkekontrollen, der er ren og skær dobbeltkontrol. Alle er jo interesserede i, at dyrene kan spores. Så skal der jo ikke en fuldtidsansat til at holde øje med, om øremærket sidder i", fremhæver Henrik Rasmussen som eksempel.

"Der er ikke bare småting, men rigtig meget at fortsætte kampen for!" understreger Henrik Rasmussen. "Kontroller er godt, vigtigt og nødvendigt, men det er svært at leve med mistænkeliggørelse og uretfærdighed. Det skal være logisk og fair, for vi gør jo tingene så godt, vi kan".

Som konklusion understreger Henrik Rasmussen, at det nok skal lysne. "Hvor der er vilje, er der en stor, bred landevej", griner han. Og dette er et eksempel på, at fællesskab, gode argumenter og vedholdenhed kan skabe resultater, der ikke bare gælder på egen bedrift, men også hos kollegaerne.