Formand: »Landboforeningen har sin berettigelse. Det skal vi være stolte af.«

En landboforening har sin berettigelse, hvis dens medlemmer bakker den op og bruger den. Det skal vi være stolte af, lød det fra Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening, som tirsdag aften afholdt sin beretning for godt 230 fremmødte i Auning Idræts-og Kulturcenter.

»Jeg går ind for en landboforening, der kan varetage medlemmernes interesse, kender sit medlemsgrundlag og kender sit lokalområde godt. Det synes jeg, landboforeningen gør«, lød det fra formanden. 

Landbruget står over for nogle store udfordringer, ikke mindst på klimaområdet. Her er det vigtigt, at landbruget kommer på banen som medspillere og ikke som modspillere, understregede Hans Gæmelke. 

»Landbruget har efter min mening rigtig mange kort at spille med her. Vi skal bare få dem sat ordentligt i spil, så andre ikke tager æren for de indsatser, vi som landmænd bidrager med«, sagde han. 

Beskyttelsen af grundvandet, og landmandens arbejde oven på drikkevandsmagasinerne i form af driften af marker, er lige nu genstand for opmærksomhed. BNBO kommer til at berøre en lang række landmænd, og lige nu forhandler flere vandværker og lodsejere med hinanden om frivillige aftaler på sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder. 

»Det er min opfattelse, at det foregår i god ro og orden. Min opfordring er, at I hver især går konstruktivt ind i forhandlingen og forsøger at få en aftale på plads«, sagde hans Gæmelke. 

Bøvlet bureaukrati

Et af de helt store temaer i 2019 og 2020 er udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, hvor landmændene har fået skæld ud for ikke at levere nok på indsatserne med vådområder og minivådområder. 

»Her bliver jeg bare nødt til at sige, at Landbrugsstyrelsen heller ikke har gjort det nemt for os. Bøvlet bureaukrati, kringlede regler og IT-problemer har betydet, at det stort set har været umuligt at nå at få sat en skovl i jorden, inden hele efteråret og vinteren sejlede væk i nedbør. Den manglende indsats blev kvitteret med en fremrykkelse af den sidste del af den målrettede regulering. Det er helt uhørt at komme bragende med så stor en dyrkningsændring uden forvarsel«, lød det fra formanden.

»Og det blev endnu mere uhørt, når vi kort tid efter kunne læse, at Aarhus Universitet havde overestimeret udledningen af kvælstof med 3.000 ton i 2018. Men det betyder åbenbart ingenting«. 

På trods af de store udfordringer, som fremrykningen har givet, opfordrer formanden landmændene til fortsat at vise, at de kan og vil bidrage til at få lavet minivådområder og vådområder. 

»Kravene til os bliver ikke mindre. Kvælstofknappen kan hurtigt kan komme i anvendelse igen. Og vi skal ikke tilbage til tidligere tiders undergødskning!« sagde han.

Afledning af vand

Ingen årsberetning uden en snak om de massive nedbørsmængder og de store udfordringer med afledning af vand. 

»Vi skal holde kommunerne fast på at få vedligeholdt vandløbene efter forskrifterne. Men når det er sagt, skal vi også selv overveje for hver enkelt mark, om den er driftssikker og rentabel at dyrke«, sagde formanden.