Hvad skal dansk landbrug leve af?

11. oktober 2022 inviterer LandboSyd og Kolding Herreds Landboforening til konference om fremtidens proteinproduktion. Er fremtiden produktion af insekter, dyrkning uden jord og skal Danmark være storproducent af grønne proteiner?

Danmark vil fortsat med sikkerhed være et land med stor husdyrproduktion. Men der kommer nye produktionsformer til.

Verden vil i stigende omfang mangle protein til at brødføde den voksende befolkning, og stadig flere forbrugere efterspørger plantebaserede proteinprodukter. Samtidig stilles der krav til en mere klimavenlig produktion. 

- Vi ønsker med fremsyns-konferencen at rette et fokus mod de proteiner, landbruget – og andre – producerer i planter og mikroorganismer. KHL og LandboSyd har derfor nøje udvalgt en række indlæg, der på forskellig vis vil belyse fremtidens muligheder for bæredygtig proteinproduktion, siger adm. direktør Sune Aagot Sckerl fra LandboSyd og tilføjer:

- Det bliver spændende at se, hvad fremtidens bøf bliver lavet af, om vi skal producere insekter i større stil eller dyrke endnu flere grønne proteiner. Vi håber på en god debat med indlægsholderne, der tæller blandt andet Anders Riemann fra Nordic Harvest, Carsten Lind Pedersen fra EnOrm, Thor Gunnar Kofoed fra L&F samt en række andre fagfolk.

Konferencen finder sted på Brogaarden i Middelfart og henvender sig til landmænd, fagfolk, politikere, embedsværk og alle andre med interesse for og nysgerrighed efter dansk landbrugs fremtid.

Du kan se hele programmet på www.landbosyd.dk/kalender.
 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.