LandboNord: Generationskat er symbolpolitik

"Danmark lever godt af små og mellemstore virksomheder (SMV’er), og derfor er det ikke helt gennemtænktat hæve afgiften på generationsskifte i virksomhederne - herunder også landbrug.

Det virker som ren symbol politik, sådan lidt Robin Hood agtigt, vi tager fra de rige og giver til de fattige. Det lyder umiddelbart fint, men det er bare ikke sandheden omkring afgifterne på generationsskifte.

Som sagt lever Danmark godt af SMV’er, som ikke rigtigt kan nikke genkendende til, at de skulle være rige virksomheder. Et landbrug har i gennemsnit en indkomst som en alm. Lønmodtager, og nok lever vi i et af verdens rigeste lande, men rig vil der nok ikke være mange alm. Lønmodtagere og heller ikke landmænd, der synes, de er. I Landbruget er gennemsnitslandmanden 57 år og med den store grønne omstilling, som den nye regering har varslet, bliver der behov for nytænkning og nye kræfter i landbruget og erhvervslivet over tid. Det gælder både ift. den nye teknologi samt den større klima- og naturindsats, som der fra politisk hold er varslet.

Det vil betyde ændrede dyrkningsmetoder, nye afgrøder og nye måder at drive landbrug på. Dermed står både SMV’er og herunder landbruget overfor store omstillinger og investeringer, ligesom resten af samfundet og eksempelvis transport- og byggesektoren. Derfor synes en generationsskat/afgift som noget af en malplaceret handling, der vil blive en hindring i stedet for en hjælp til den omstilling, vi som samfund står overfor. Ja, der er sikkert nogle, der er rige, og det vil der altid være, og de har sikkert også så mange penge, at de flytter dem til steder, hvor skatten ikke rammer dem.

Spørgsmålet er derfor, om afgifterne rammer dem, de er tiltænkt, eller om de rammer de forkerte, som er dem, der skaber arbejdspladser og skaffer indtjening til Danmark", mener Niels Vertergaard Salling.