Ewers-overhoved er gået bort i en alder af 91 år

Otto Ewers er sovet stille ind.

Grovvarebrødrene Hans Otto og Claus Ewers har mistet deres far Otto Ewers, der døde 21. april i en alder af 91 år. 

Det skriver Brød. Ewers i et mindeord på Linkedin.

Otto Ewers var fjerde generation i Brødr. Ewers A/S

I mindeordet fremgår det, at Otte Ewers blot var 25 år, da han efter sin fars pludselige død overtog forretningen i 1957. Han fortsatte med at lede forretningen i 41 år frem til 1998. Her trådte femte generation til, da Hans Otto og Claus Ewers overtog virksomheden.

Otto Ewers fulgte dog stadig med i firmaets gang og så sent som i sidste uge, var han – med sit barnebarn Kristian som chauffør - rundt og besøge de fem sønderjyske afdelinger Sønderborg, Aabenraa, Toftlund, Bovrup og Bajstrup, hvor han havde kage med. Han anede nok, at det var sidste gang han kom på besøg i afdelingerne, lyder det videre.

I november 2023 kunne Brødr. Ewers A/S fejre sit 175 års jubilæum, dette blev gjort, først med en reception på Sønderborg Slot, og ugen efter med en kæmpe kundefest i Sydbank Arena i Kolding – begge gange deltog en stolt Otto Ewers. 

Det er sådan medarbejderne vil huske Otto Ewers, som en stolt firmaets mand, der med sit gode humør, sin flid, sit engagement og sin store viden, til det sidste fulgte aktivt med i hverdagen!

Mindetordet slutter med at ære Otto Ewers’ minde og er underskrevet medarbejderne hos Brødr. Ewers A/S.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle