Søg i god tid: Ny runde af støtte til rydning og hegning af naturarealer

En ny ansøgningsrunde vedrørende rydning og hegning af naturarealer er startet og løber frem til 14. december. Agri Nords naturteam opfodrer til, at inte-resserede ansøgere melder sig på banen hurtigst muligt af hensyn til at få myndighedsgodkendelse.

Ansøgningsrunden til at søge tilskud til rydning og hegning til er åben og løber frem til 14. december, men det er en god idé at komme i gang med det samme, råder natur- og projektkonsulent Kirsten Badawi Plesner.

"Det er ikke sikkert, at man kan nå at få tilskuddet, hvis man kommer i sidste øjeblik, for myndighedsgodkendelsen tager også tid", siger rådgiveren fra Agri Nord.

Kun særlige naturtyper kan få tilskud

Tilskuddet gives til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning – herunder blandt andet etablering af hegn, vandforsyning, fangefolde med mere.

Der gives kun tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning (hegning) i de særligt udpegede Natura 2000-områder.

Man kan dog også søge om tilskud til hegning af overdrev udenfor Natura 2000 og arealer i nationalparker.

"Man kan få tilskud, selvom der er et eksisterende, ikke-brugbart hegn. Dette skal man do selv fjerne. Tilskuddet er til at etablere et nyt hegn samt elforsyning, drikkeforsyning, fange-fold og rørbro", siger Kirsten Badawi Plesner.

Tilskuddet består af standardomkostninger, som ofte dækket udgifterne til etablering 100 procent.
Naturen har brug for afgræsning

Kirsten Badawi Plesner opfordrer alle, der har mulighed og lyst til at lave naturpleje på de på-gældende arealer, til at søge.

"Naturen har brug for pleje og afgræsning, så vi kan få noget god natur med høj biodiversitet", siger hun og tilføjer:

"Det kan endda være, at det kan være et godt alternativ til almindelig markdrift at lave natur-pleje i stedet for. Især hvis det er lave og våde arealer", siger hun.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Fra samme forening