Mark: Agromarkets: Køb soja nu
I aften offentliggør USDA deres første afgrøderapport for det nye høstår. Rapporten kan få stor betydning for priserne de næste dage.

Aftenens WASDE rapport kan sende rigtig mange pris skvulp gennem markedet de næste dage. Så er du ikke dækket 100 pct. af med soja, skal du måske handle her til formiddag. Så du undgår en lavine af udsving, lyder anbefalingen fra AgroMarkets.

Når USDAs WASDE rapport, som er det amerikanske Landbrugsministeriums afgrøderapport, offentliggøres i aften kl 18 dansk tid, vil der blive læst og tolket i både øst og vest.

Og der vil komme nye udlægninger af tallene de næste dage. Det vil betyde en del uro på markederne, og man må regne med, at prisen både kan fare op og ned igen - eller modsat - inden for rimeligt kort tid.

Skal vi købe?

Mange stiller sig spørgsmålet her op til WASDE rapporten, om de skal købe lidt mere soja. AgroMarkets er dækket 100 pct. frem til og med oktober 2017 og 40 pct. videre frem til og med februar 2018. Da der ikke er konkrete ting, der peger på et køb, vælger AgroMarkets at følge strategien og afvente.

Men har man ikke fulgt købssignalerne, og har man kun soja til 1-2 måneder, bør man overveje situationen.

Sojaprisen under pres fra stor høst og styrket euroKvæg Mandag 8. maj 2017 · 13:22

Er man i tvivl, om man skal slå til på konkrete sojatilbud, er det en god ide at få det afgjort her til formiddag. Så man ikke kastes ind i en lavine af prisudsving, lyder advarsel.

Kina importer for fulde hammer

Det er det faldende udbud af soja, der får kineserne til at efterspørge leverancer fra USA. Brasilien er verdens 2. største producent af soja og producerer 32 pct. af alt soja på kloden. Kun overgået af USA med 34 pct.

Og lige nu holder de brasilianske farmere godt fast i deres soja, fordi salgsprisen er lavere end produktionsprisen. De håber derfor på, at prisen vil stige, inden de igen går på markedet.

Brasilien er verdens største eksportør med en eksportandel på 43 pct. Kina er til gengæld verdens største importør og tager 63 pct. af alt soja, der importeres globalt. Derfor er det noget forstyrrende for verdenshandlen, når de brasilianske farmere ikke vil sælge deres varer.

Til sammenligning står USA for 38 pct. af alt sojaeksporten på kloden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.