Afgrøderapport: Europas vintersæd har det godt - men risiko for sneskimmel i Ukraine

Generelt er den europæiske vintersæd sluppet godt igennem vinteren. Lige nu er der dog risiko for sneskimmel i visse dele af Ukraine.

Her i slut februar er de europæiske afgrøder kommet godt gennem vinteren , og ifølge en model baseret på meterologiske observationer er den europæiske  vintersæd indtil videre sluppet af sted med yderst begrænsede frostskader i dele af Nordeuropa samt pletvist i Ungarn, Spanien, Rumænien, Tyrkiet og det sydlige Rusland.

Det rapporter EU-Kommissionen i den nyeste afgrøderapport,  MARS-bulletin, der blev udsendt i går 20. februar.

Vintersæd i Ukraine udsat

I enkelte regioner kan hård frost dog stadig nå at skade afgrøderne, vurderes det i rapporten.

Således har vintersæden i områder tæt på Atlanterhavet og Middelhavet kun oparbejdet moderat tolerance overfor frostskade, og temperaturer på ned til minus 10-12 grader potentielt skade afgrøderne.

Også i et bælte fra det østlige Frankrig til det vestlige Polen  er vinterafgrøderne knap nok tilstrækkelig tolerante overfor minusgrader. 

Vintersæden i det centrale og nordøstlige Ukraine er lige nu den mest udsatte i Europa, ifølge rapporten. Her er kornafgrøderne beskyttet af et tykt snelag, men dette kan imidlertid give planterne vanskeligheder med at ånde og øger risikoen for sneskimmel. 

Bliver sneen liggende til ind i marts, vil sneskimmel kunne skade vintersæden betydeligt. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.