Brødrepar efter stop med mink: Går all-in på kartofler og rullegræs

Allan og Henning Christensen har, sammen med deres koner, drevet et af Danmarks mest veldrevne minkbrug. Det kapitel i deres liv er slut - og de har skullet sadle om. Efter grundige overvejelser har de besluttet, at de vil satse på planteavl, gerne med mange ansatte. Det har foreløbig resulteret i, at arealet med kartofler er udvidet betragteligt - og at de nu dyrker rullegræs.

Artiklen er første gang publiceret i magasinet MARK, maj 2022

Det var barskt, da regeringen i efteråret 2020 beordrede, at alle minkbesætninger skulle slås ned.

For familien Christensen betød det, at de med ultra kort varsel skulle tage afsked med deres livsværk, og at de skulle afskedige dygtige og trofaste medarbejdere gennem mange år.

Det betød også, at de skulle genopfinde sig selv og finde ud af, hvad de skulle fremover.

Mange overvejelser var i spil. Overvejelser som der blev arbejdet målrettet med blandt andet via et strategi-forløb arrangeret af Sagro.

- Henning og jeg kunne have gået hver til sit. Vi blev dog hurtigt enige om, at vi ville fortsætte sammen. Gennem strategi-forløbet fandt vores ægtefæller ud af, at de også gerne ville fortsætte med at arbejde sammen. Derfor skulle vi finde en løsning, hvor vi fortsat drev vores virksomhed som et familieforetagende, fortæller Allan Christensen.

Han tilføjer, at de har været langt omkring. Lige fra fiskeopdræt til produktion af kyllinger og slagtegrise.


Forumlund består blandt andet af Roust Møllegård mellem Esbjerg og Varde.

Alt var i spil

- Vi har virkelig tænkt ud af boksen. Vi har brugt meget tid på at besøge virksomheder med lakseopdræt samt kyllinge- og slagtesvineproduktion. Det var super spændende, men vi kunne ikke få brikkerne til at falde på plads, siger Allan Christensen.

Han tilføjer, at de faktisk var meget optaget af fiskeopdræt og så store muligheder i det. Det faldt dog på, at man selv skal stå for afsætningen, og at produktionen er forholdsvis risikobetonet.

Produktion af kyllinger eller slagtegrise rummede også spændende muligheder, og afsætningen af kyllinger og grise kører meget strømlinet. Det faldt dog på, at ægtefællerne havde svært ved at se deres rolle i produktionen.

Tilmed skulle der foretages meget store investeringer, hvis de skulle indfri deres ønske om at skabe en virksomhed med mange ansatte. Derudover kan produktionen være forbundet med lokal modstand mod opførelse af anlæggene, ligesom det omgivende samfunds indstilling til produktionen ikke altid er positiv.

Facit blev derfor, at de vil satse på planteproduktion.

Det skal ske ved at tage afgrøder ind, som er forholdsvis arbejdskrævende, så der bliver basis for at have ansatte.

- Vi kan godt lide at have folk omkring os. Det motiverer også mig meget og holder mig i gang. Det giver en fornemmelse af at være en del af noget - og sammen om noget. Ellers kunne jeg lige så godt arbejde på en fabrik, siger Allan Christensen.

Vi vil lave rullegræs

En af de fremtidige driftsgrene skal være produktion og salg af rullegræs.

Det er en forholdsvis arbejdskrævende produktion, hvor der skal arbejdes målrettet med markedsføring og salg. Sidstnævnte skal ægtefællerne Gitte og Marianne stå for.

- Vi etablerede de første seks hektar rullegræs i efteråret og har etableret yderligere 19 hektar i dette forår (2022, red.), fortæller Allan Christensen.

Han tilføjer, at græsset fra de seks hektar er klar til at blive skåret efter sommerferien.

Målet er at dyrke rullegræs på 40 hektar.


Dyrkning af rullegræs er et fælles projekt. Fra venstre ses: Henning, Marianne, Gitte og Allan. Privatfoto.

Flere kartofler

For fem år siden begyndte familien Christensen at dyrke stivelseskartofler.

- Vi havde en dygtig medarbejder, som brændte for det. Sidste år dyrkede vi 56 hektar kartofler. I år har vi udvidet produktionen til 140 hektar, fortæller Allan Christensen.

- Jeg er stolt af at være en del af det eventyr, som dansk kartoffelproduktion har udviklet sig til over de senere år. På mange måder minder det om den udvikling, som vi var en del af, da vi havde mink. Det er præget af professionalitet i alle led, siger Allan Christensen.


Dyrkning af 140 hektar stivelseskartofler stiller store krav til setup og logistik. Skovlen til læsning og påfyldning af kartoflerne, har brødrene Christensen selv lavet. Kartoflerne er bejdset med Proradix.

Produktion af grovfoder

Ud over at producere rullegræs og udvide produktionen af stivelseskartofler, så har familien Christensen indledt et samarbejde med tre mælkeproducenter med tilsammen 500 malkekøer om produktion af grovfoder.

- Meget forenklet kan man sige, at vi står for produktionen af den majs og det græs, som de skal bruge i deres besætninger. Vi modtager gylle fra dem og har kørt cirka 100 hektar grovfoderafgrøder ind i vores sædskifte, siger Allan Christensen.

Han tilføjer, at det både er en fordel i forhold til at få gylle ind på ejendommen - og at få nogle andre afgrøder ind i sædskiftet. Det giver et mere varieret sædskifte med alle de fordele, der følger med det.

Hele familien skal være med i landbruget

Landbruget er omdrejningspunktet for familien Christensen.

Brødrene Allan og Henning voksede op på et landbrug. Henning uddannede sig til landmand, mens Allan uddannede sig til smed.

Sammen købte de i 1997 et landbrug på 10 hektar og 1.000 minktæver. Siden har de udvidet landbruget.

Da forbuddet mod mink kom, producerede de sammen med deres koner, 12 fastansatte og løshjælp i pelsningssæsonen 85.000 minkskind og dyrkede 550 hektar.

Et familie-foretagende

Gennem alle årene har familien Christensen haft et mål om, at landbruget skulle være en bærende del for hele familien.

Derfor har ægtefællerne, Gitte og Marianne, været en del af driften, ligesom der altid er gjort meget for, at de i alt syv børn også har været med, hvor det er sjovt.

Da børnene var små, blev der afsat tid til, at børnene kom med i marken - uanset hvor travlt der var. Gerne med legetøjsmaskiner, så de følte, at de var en del af ’markarbejdet’.

På samme måde har frokost og kassepauser i marken også altid haft høj prioritet, når høsten skulle i hus. Eller på andre tidspunkter hvor der var travlhed i marken.

3 veje til et effektivt markbrug

1. Frøgræs er en mulighed

I mange år havde Forumlund stor fokus på at producere mink. Markbruget bestod af dyrkning af korn og raps. Siden kom kartoflerne til. Med ny målrettet fokus på planteavl kan det - ud over rullegræs og kartofler - også komme på tale at dyrke frøgræs.

- Det er specialafgrøder, der stiller krav til lagerfaciliteterne, og at vi kan vande på vores lette jord. Derudover er rettidighed afgørende. Der skal lægges mange mandetimer i arbejdet for at få succes, siger Allan Christensen.

Det passer godt ind i tilgangen til den nye hverdag på Forumlund, hvor alle kræfter er rettet mod en effektiv markdrift.

2. Overvejer læggekartofler

Foreløbig er hele produktionen af kartofler på Forumlund koncentreret om af dyrke stivelseskartofler.

- Jeg vil ikke udelukke, at vi på et tidspunkt vil gå over til at producere læggekartofler. Det er mere arbejdskrævende end at dyrke stivelseskartofler - og vil kræve, at vi blandt andet investerer i nye kølehuse, siger Allan Christensen.

Han forventer ikke, at økonomien ved at dyrke læggekartofler nødvendigvis er bedre end økonomien ved at dyrke stivelseskartofler. Men hvis produktionen lægges om til også at dyrke læggekartofler, vil der være basis for at beskæftige fem ansatte.

3. Rullegræs kræver god afsætning

Produktionen af rullegræs kræver ekstremt mange overkørsler.

- Marken skal være hundrede procent jævn og fri for sten. Dernæst skal det slås og plejes efter alle kunstens regler, siger Allan Christensen.

Han tilføjer, at markedsføring, salg og afsætning er et kapitel for sig. Det er en væsentlig forudsætning for, at den nye driftsgren kan blive en succes.

- Det er Marianne og Gitte, der står for det. De har erfaring med dele af det, fra da vi havde mink. Men de har skullet lære meget nyt. Blandt andet har de været på kursus, hvor de har lært at bruge og udnyttede fordele, der er ved sociale medier.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.