Landmand: Præcisionslandbrug har været let at lære

Artiklen er første gang publiceret i magasinet MARK, april 2022

»Havde det ikke været for den nye præcisionslandbrugs-ordning, hvor graduering af gødning kan ersatte efterafgrøder i forholdet 1:11 hektar, var vi nok ikke gået i gang med præcisionslandbrug nu. Det har klart været guleroden«, siger Bjarke Nielsen.

Han har i 15 år har været driftsleder på Dyrlægegården, der ligger i Hyrup ved Stouby, øst for Vejle.

Bedriften dyrker 500 hektar, primært med foderkorn til 500 søer og produktion af 25.000 slagtesvin årligt. De har brugt gps (autostyring) til såning i mange år.

»Det startede i 2019, hvor vi købte en ny Kverneland gødningsspreder med Isobus, der kunne graduere gødningsmængden. Vi havde hørt, at der var en ny præcisionsordning på vej, som vi gerne ville med i, og vi vidste, at en kollega havde fået meget mere ensartede marker af at graduere. Så vi gik i gang med at graduere gødning på nogle enkelte marker i 2020«, fortæller han.

I 2021 gik de så all-in og graduerede al gødning i sidste tildeling til vintersæd. De eksperimenterede også med at graduere svampebekæmpelsen i nogle hvedemarker.

Bjarke Nielsen tror, at det på sigt bliver et krav at kunne graduere kemi. I dag kan han kun graduere i sprøjtens fulde bredde, men han vil gerne kunne sektionslukke - og have en sprøjte der har automatisk dyseskift. Til efteråret 2022 planlægger han at spotsprøjte mod kvik og rodukrudt. Foto: John Christensen

Det har ikke været svært

»Vi startede med at bruge den gratis satellittjeneste CropSat til at lave tildelingskort ud fra satellitfotos af markernes biomasse. CropSat er fin til enkelte marker, men for besværlig at bruge på mange marker. Så vi skiftede til CropManager, som har fungeret rigtig fint«, fortæller Bjarke Nielsen.

I CropManager kan man udover tildelingskort også lave dataudveksling imellem Farm-tracking, CropManager, Mark Online og My John Deere.

»Det har været overraskende let at komme i gang. Jeg er bestemt ikke nogen it-nørd, men jeg vil vove den påstand, at hvis man kan finde ud af at bruge sin mobiltelefon, kan man også finde ud af at graduere«, siger Bjarke Nielsen.

Han havde en del sparring med en præcisionskonsulent fra Velas i opstartsfasen. Og anbefaler også, at man deltager i et af de præcisions-kurser, landboforeningerne kører.

»Noget af det vigtigste er dog at forberede sig i god tid. Jeg har brugt vintrene på i ro og mag at lege med teknikken. Hvis man først går i gang, lige før man skal bruge det i marken, står man jo midt i en travl sæson, hvor tingene bare skal virke. Og så giver man alt for hurtigt op«, siger han.

Bjarke Nielsen er efterhånden blevet hurtig til at lave tildelingskort. - Målet med præcisionslandbrug er at få mere ensartede marker og slippe for nogle efterafgrøder. Jeg kan ikke vise, at vi får mere ud af det i kroner og ører - men jeg tror på, at det giver noget. Og det koster os ikke ret meget, siger han. Foto: John Christensen

En times forberedelse

I dag kører det hele på skinner.

Det tager højst Bjarke Nielsen en time at lave et tildelingskort i CropManager klar til brug i traktorens terminal. Inklusiv tilretning af kortet efter de faktiske forhold i marken.

For man må ikke stole blindt på satellitfotos - tilretningen er vigtig. Den færdige fil sendes derpå direkte til traktoren via My John Deere.

»Vi har valgt, at traktorens terminal styrer alle redskaber, så vi kun skal sætte os ind i én terminal. Det er langt det nemmeste«, siger han.

CropManager bruger Robin Hood modellen til at graduere N efter. Den giver mest til mindst biomasse og omvendt.

»Vores afgrøder får meget gylle, så der er kun plads til at give 40 kg N tidligt, derpå gylle, og så igen 40 kg N til sidst. De sidste 40 kg N gradueres, f.eks. fra 0 til 80 kg N pr. ha«.

Ud over kvælstof vil Bjarke også graduere vækstreguleringen for at undgå lejesæd i lavningerne - og måske også svampesprøjtningen.

»Her giver man mest, hvor afgrøden er tættest. Det giver god mening«, siger han.

Til efteråret planlægger han at spotsprøjte mod kvik og rodukrudt med Tidsel Tool.

Gradueret udsæd

Få dage efter MARKs besøg gik Bjarke Nielsen i gang med at så vårbyg og graduere udsædsmænden for første gang. Det forventer han sig meget af

»Vi har meget varieret jord med højt lerindhold. Så det giver rigtig god mening at skrue udsædsmængden ned i lavninger og andre steder hvor biomassen ofte er høj - og skrue op på bakketoppe og høj jord. Det har vi også altid gjort manuelt. Fremover sker det bare automatisk via tildelingskort. Jeg ser virkelig frem til en mere ensartet etablering af afgrøden«. 

Han har allerede lavet såkortet, som graduerer udsædsmængden fra 120-180 kg pr. hektar i den første mark. 150 kg er 100 pct., hvilket svarer til 250-270 planter pr. kvm.

»Man bruger det samme såkort år efter år. For at lave det, har jeg taget udgangspunkt i markens biomasse 10 dage efter såning af vårbyg eller vintersæd i et tidligere år (fra før man begynder at graduere). Og så kan man finpudse kortet lidt de første år«, siger han.

»Jeg overvejede at inddrage både højdekurver og lerprøver af jorden - men droppede det igen. Jeg tror, biomassen er et godt udtryk for det hele«.

Bedriftens såmaskine har hidtil ikke kunnet graduere udsædsmængden. Men det kan den nu, efter der for nylig er blevet monteret en lille boks i førerhuset til 12.000 kr., og Bjarke Nielsen glæder sig nu til at få en mere ensartet etablering. Foto: John Christensen

Ny smart, prisbillig boks

Hidtil har bedriftens såmaskine ikke kunnet graduere. Men for et par dage siden blev den opgraderet.

»Vi har netop fået monteret en lille boks på to traktorer af Herborg Maskinforretning til 12.000 kr. stykket. Den er supersmart og billig, og gør, at vi nu kan graduere med alle vore redskaber - også dem af ældre dato. Det forlænger lige de gamle maskiners levetid nogle år«, fortæller Bjarke Nielsen.

Det boksen gør, er at den får traktorens terminal til at snakke sammen med såmaskinens eller sprøjtens terminal, så den kan sende besked til såmaskinen om, at dosis skal ændres op og ned efter et indlæst tildelingskort.

Glad for alternativet

Alle bedriftens vinterafgrøder er tilmeldt den nye præcisionsordning. Dermed slipper de for 45 ha efterafgrøder. De skal dog stadig have efterafgrøder og vårsæd på 110 ha - plus 40-50 ha mellemafgrøder - og tidlig såning af al førsteårs hvede.

Tidligere brugte de også nedsat N-kvote som alternativ - men det er nu erstattet af præcisionslandbrug.

»Vi har et krav på cirka 40 pct. efterafgrøder. Det er rigtig meget, når man helst vil dyrke vinterafgrøder - som giver et par ton mere pr. hektar end vårsæd på vores stive lerjord.

Samtidig udnyttes gyllen langt bedre på vinterafgrøderne. Men vi er blevet bedre til at dyrke vårbyg - i takt med at vårbygarealet på bedriften er steget. Vi gør meget mere ud af dyrkningen i dag - og det kan ses på udbytterne. I dag avler vi otte ton vårbyg i snit mod 9,5-10,0 i hvede«, siger Bjarke Nielsen.

3 veje til præcisionslandbrug

1. Fordele ved præcisionslandbrug

• Gødningen anvendes mere intelligent, overgødskning undgås, og der ses mindre lejesæd.
• Afgrøden bliver mere enartet.
• Højere effekt af tilført gødning - og større afkast pr. kg N.
• 11 ha præcisionslandbrug erstatter 1 ha efterafgrøde-krav.
• Gylleanalyser fra hver tank er obligatoriske - det giver en mere præcis fordeling og en bedre udnyttelse af næringsstofferne.
• Miljøgevinst: mindre kvælstofudvaskning.
• Faglig udfordring og tilfredshed.
• Bedre økonomi.

2. Udfordringer i præcisionslandbrug

• Få indgående kendskab til præcisionssystemet. Gerne i god tid, så du ikke skal til at sætte dig ind i det i sidste øjeblik, hvor du i forvejen har travlt. Så er det dømt til at mislykkes.
• Få indarbejdet god data-disciplin, så data kan udlæses igen.
• Brug af husdyrgødning gør gradueret gødskning lidt sværere end ren planteavl.
• Et satellitbillede er ikke altid hele sandheden. Brug dit kendskab til marken til at justere tildelingskortet, så det passer med virkeligheden.
• Svært at evaluere på økonomi i graduering.
• Dyrt at udskifte maskiner til ny teknologi.

3. Persektiver i præcisionslandbrug

• Der er et stort perspektiv i præcisionssprøjtning, f.eks. spotsprøjtning mod rodukrudt og kvik med roundup m.m., og også i graduering af svampemidler.
• Mulighed for at graduere husdyrgødning, og på sigt måle næringsstofindholdet i gyllen under kørslen. Det vil give en meget mere præcis gødskning og bedre udnyttelse af gyllens næringsstoffer.
• Større brug af markens udbyttekort. Spørgsmålet er, hvad man kan bruge udbyttedata til. Der mangler indsigt i variationen af udbyttepotentialet i marken.

Kilde: Daniel Damhus, Velas og Bjarke Nielsen