Byslam truer ikke jordens sundhed

Forsøg med gødskning med store doser slam gennem flere år har minimal betydning for indhold af tungmetaller jord og afgrøder.

Slam kompost og andet affald fra byerne er gennem hundrede år blevet brugt som gødning på landmændenes marker.

Men er jorden egentlig tilstrækkelig robust til at kunne modtage det uforarbejdede affald?

Det spørgsmål har forskere fra Københavns Universitet forsøgt at finde svar på ved at lave forsøg på Landbohøjskolens forsøgsgård, Højbakkegaard, ved København.

»Det er dyrt og koster meget energi at brænde slam af. Derudover tabes der næringsstoffer ved afbrændingen, ligesom nogle af de næringsstoffer, der er i slammet bliver svært tilgængelige for afgrøderne, hvis slammet brændes«, sagde Jakob Magid, lektor på Københavns Universitet.

Han tilføjede, at der i forsøgene i en periode på 12 år var tilført, hvad der svarer til 150-250 års forbrug, hvis loven på området skulle have været opfyldt.

På trods af den store mængde slam, fandt forskerne ikke koncentrationer af tungmetaller, der overskred grænseværdierne, ligesom der i forsøgene ikke kunne påvises uhensigtsmæssige effekter af gødskningen med slam.

Jakob Magid konkluderede derfor, at de danske landbrugsjorder er tilstrækkeligt robuste, til at man trygt kan udbringe byaffald som slam og kompost på danske landbrugsjorde, uden at man skal være bange for at det truer jordens sundhed.

Han understregede dog samtidig, at at de i forsøgene ikke har kigget på koncentrationen af andre skadelige stoffer som for eksempel mikroplastik.

Det er der endnu ikke lavet forsøg med i Danmark. I det hele taget er det et område, hvor der mangler viden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.