CropManager tilbyder skyfri satellitbilleder uanset skydække

CropManager introducerer en ny funktion, som sørger for blå himmel og skarpe satellitbilleder året rundt uanset skydække.

Ved hjælp af maskinlæring og flere satellitkilder kan brugerne dermed nu se opdaterede biomassemålinger og udarbejde tildelingskort uanset vejret.

Førhen har man i nogle perioder været nødsaget til at udarbejde tildelingskort på mange uger gamle biomassemassemålinger, hvilket har været et stort problem.

Det fortæller Seges Innovation i en pressemeddelelse.

CropManager anvendes blandt af de landmænd, der vil arbejde professionelt med præcisionsjordbrug og dermed opnå både økonomisk-, miljø- og klimamæssige fordele.

- Efterspørgslen på godt vejr er altid stor. Den nye funktion har selvsagt ikke indflydelse på vejret, men den
sørger for, at vejret ikke har indflydelse på de satellitbilleder, vi kan tilbyde brugerne af CropManager. Nu vil
det være muligt at måle markernes biomasse løbende og anvende det data til variabel tildeling selv i
perioder med meget overskyet vejr, siger Jesper Riber Nielsen, director, Digital Crops, Seges Innovation.

Det er data fra flere forskellige satellitter som, kombineret med avanceret maskinlæring, muliggør de
permanent skyfri billeder.

De nye, uforstyrrede billeder i CropManager vil give meget bedre muligheder for at lave præcise tildelingskort, så markerne får den optimale mængde gødning, udsæd og pesticider.

Løsningen er blevet testet og valideret på data tilbage fra 2020, og alt peger på en meget
høj grad af lighed mellem de målte og de genererede billeder på forskellige afgrøder og steder, ifølge Seges Innovation.

Læs meget mere om CropManagers ny funktion her:  Nu kan du få skyfri satellitbilleder af vegationen - selv om der er skyer

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.