Folketinget har onsdag med det størst mulige flertal vedtaget et lovforslag, som gør det forbudt at bruge sprøjtemidler i de sårbare boringsnære beskyttelsesområder.
Der findes 11 partier i Folketinget, og tirsdag eftermiddag har de alle sammen stemt for, og dermed vedtaget, lovforslaget, der forbyder brugen af sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder, de
BNBO
- Er et område nær drikkevandsboring, hvor man ifølge Miljøstyrelsen skal være særlig opmærksomhed på aktiviteter, der indebærer en risiko for forurening af grundvandet.
såkaldte BNBO.
Det er områder omkring drikkevandsboringer, hvorfra man fra kommunernes side har vurderet, at der er særlig risiko for, at sprøjtemidler ender i drikkevandet.
Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud om sprøjtestop, men denne mulighed er kun brugt meget sjældent. Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud til lodsejere om sprøjtestop i de boringsnære beskyttelsesområder, hvis der er risiko for forurening, og hvis det ikke er lykkedes at indgå en frivillig aftale om sprøjtestop med lodsejeren.
Fra miljøminister Magnus Heunicke (S) lyder det i en pressemeddelelse:
- Vi skal værne om vores dyrebare drikkevand. Derfor har vi i dag vedtaget et lovforslag om, at kommunerne skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der er vurderet en risiko for forurening. Loven skal sikre beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder, da det har vist sig, at vandværkerne har haft svært ved at blive enige med lodsejerne om frivillige aftaler, siger miljøministeren.
Alle partier i Folketinget har stemt for ny lov, der forbyder brug af sprøjtemidler i BNBO. Løsgænger Terese Scavenius er den eneste, der stemte Hverken for/imod
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens såkaldte akutplan for BNBO fra juni 2023 og træder i kraft den 1. juli 2024. Da det kan tage tid for kommunerne at udarbejde påbuddene, får kommunerne en frist efter ikrafttrædelsen, før et påbud skal være givet.
Hvis der er forsøgt indgået en frivillig aftale, kan og skal kommunen give påbud direkte efter lovens ikrafttræden og senest 1. januar 2025. For de øvrige områder skal en frivillig aftale forsøges indgået inden udgangen af 2024, hvis ikke det lykkes, så skal kommunen give et påbud.
I forbindelse med at loven er præsenteret, så har Miljøministeriet også offentliggjort en ny status på, hvordan det går med beskyttelse af BNBO. Den viser, at der i cirka 2.500 BNBO stadig ikke er indgået nogle aftaler om stoppe brug af pesticider. Kommunerne har udpeget 3.090 BNBO, som skal beskyttes mod brug af af pesticider. Der er med andre ord meget langt til målet.
Kun Ærø Kommune har gennemført indsatser i alle de BNBO, hvor beskyttelse er vurderet nødvendig. Derimod har hele 12 kommuner hverken gennemført indsatser eller indberettet tilbudte aftaler for nogle af deres BNBO med behov for beskyttelsesindsats.
/ege
