Dansk-svensk samarbejde skal udvikle flerårig bygafgrøde

Et nyt dansk-svensk samarbejde har som mål at udvikle en flerårig bygafgrøde.

I et nyt projekt kaldet Perennial er Sveriges Lantbruksuniversitet i Uppsala (SLU), Carlsberg Laboratorium og Københavns Universitet gået sammen om opgaven, som der er sat en tidsramme på fem år for.

Det fortæller Innovationsfonden, der støtter Perennial-projektet med 21,3 mio. kr, på deres hjemmeside.

Projektet har stort fokus på bæredygtighed.

Fordelen ved flerårige byg-afgrøder er netop, at der bliver bundet mere CO2 i jorden i forhold til en gængs etårig kornafgrøde, at der kan høstes flere år på afgrøden, at forbruget af diesel på marken bliver reduceret, og at der er mulighed for større biodiversitet, lyder det fra Innovationsfonden. 

Højt udbytte er en prioritet

Til forædlingen af en ny flerårig afgrøde tager de svenske og danske forskere udgangspunkt i en vild flerårig slægtning til byg. 

Udfordringen er, at de eksisterende flerårige bygvarianter har for få kerner i akset og smider dem for tidligt, og dertil kommer andre forhold der gør, at de ikke kan bruges kommercielt.

Det er der dog råd for. Ved hjælp af et gigantisk bibliotek over den vilde slægtnings genvariationer, kan forskerne i Perennial-projektet nemlig udvælge planter med de genvariationer, som giver et større udbytte, samtidig med, at fordelene ved den vilde plante som fx det dybe rodnet bibeholdes.

Forædling kan tage lang tid, men fordi man kan søge og isolere helt bestemte nyttige gen-varianter, er forventningen at man kan accelerere forædlingen af den flerårige byg Hordeum bulbosum, som er en nær slægtning til almindelig byg, Hordeum vulgare.

Samme teknologi kan bruges til udvikling af andre flerårige kornafgrøder.

- Udover, at udviklingen af en ny flerårig bygafgrøde, markant vil fremme et mere bæredygtigt landbrug, giver det også en spændende mulighed for SLU til at udvide vores meget aktive forskning i forædling af flerårige kornafgrøder og fodergræsser, siger Pär Ingvarsson, professor i plantegenomer og planteavl ved SLU, Uppsala.

Dobbelt op på kulstoflagring

Med en flerårig kornsort vil kulstoflagring i jorden fordobles.

Et ton organisk kulstof (svarende til 3,67 tons atmosfærisk CO2) forventes at blive lagret pr. hektar per år. Det svarer cirka til en tredjedel af, hvad et menneske udleder årligt.

En anden fordel er, at jordens muld nedbrydes langsomt når der pløjes, og med et markant mindre behov for pløjning, og brug af maskinkraft, vil der være mindre jorderosion. Det betyder, at CO2-frigørelsen mindskes yderligere.

I alt forventes det, at hvis man kan udskifter 30 procent af enårige kornsorter med flerårig byg vil det reducere landbrugets kulstofaftryk med 10 procent.

Flerårige planter understøtter også øget biodiversitet, viser alle undersøgelser, lyder det fra Innovationsfonden.