Ekstra præmie til gødningsbesparende, økologiske landmænd

Økologiske landmænd, der holder sig under 60 kg udnyttet N/ha kan se frem til ekstra præmie

I år er det muligt at indhente en ekstra præmie på 500 kr. pr. ha, hvis det holder igen med gødningsforbruget. Dette skriver Økologi & Erhverv. 

Disse penge kommer til at fungere til et tillæg til grundstøtten, der er på 870 kr. pr. ha. Dette resulterer i en samlet betaling på 1370 kr. pr. ha til økologiske landmænd, der holder sig under 60 kg udnyttet N/ha.

Tillægget fungerer som et slags miljøredskab, der skal nedbringe gødningsforbruget hos de fleste økologiske landmænd. 

Økologi og Erhverv har rådført sig med planteavlskonsulenter, der mener, at langt de fleste økologiske landmænd bør benytte sig af muligheden. 

Planteavlskonsulent Jesper Hansen, Økologisk Rådgivning, Gefion, vurderer, at otte ud af ti økologer på Sjælland vil tage imod tillægget. 

"Vil du gødske mere end de 60 kg, skal du helt op i nærheden af maksimum på 100 kg udnyttet N/ha, for at det er økonomisk fornuftigt. De 500 kr. er sikre penge, det er merudbyttet for at gødske mere ikke" siger Jesper Hansen til Økologi & Erhverv. 

Økologikonsulent Sven Hermansen er enig og nævner eksempelvis landmænd, der bruger 80 kg udnyttet N/ha, og udtaler til Økologi & Erhverv: 

"Mange vil kunne hente værdien af de 20 kg N med omlægninger i sædskiftet. Vi må erkende, at ikke alle bruger efterafgrøder optimalt. Når økologer får lært at bruge dem offensivt, er det ikke noget problem at gå fra 80 til 60 kg N"

Emneord økologi

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.