En tredjedel af majsen er snittet

Det går stærkt med majshøsten på Sjælland, mens Vestjylland oplever færre høstklare marker.

Det gode vejr har medført travlhed på majsmarkerne rundt om i landet.

Hans Kristian Skovrup fra Sønderjysk Landboforening fortæller dog om flere majsmarker i det sønderjyske område, der stadig ikke er oppe på de ønskede 30-34 pct. tørstof.

Hos Centrovice på Fyn beretter Hans Erik Larsen også om gode jorder, der har kunnet holde på fugten i den tørre periode, hvor kolbeudviklingen først er ved at være færdig nu.

Forskelle i majsen på samme mark

Majshøsten er domineret af store forskelle i udbytter, og det rette høsttidspunkt varierer også fra mark til mark.

Optimalt vandede marker har højt udbytte, mens gennemsnittet trækkes ned af de uvandede marker, hvor tørken har haft store konsekvenser.

Planteavlskonsulenterne fortæller endda om store forskelle i kvalitet og høstmodenhed af majsen inden for samme mark.

Forskelle i jordtyper på marken kan være åbenlyse med områder, der domineres af tørkeramte, visne majsplanter, og andre områder, hvor majsene står grønne og majestætelige.

Derfor er det særligt vigtigt i år, at man bedømmer sine majsmarker individuelt.

Hos LandboNord tilrådes det, at sætte en lav stub, så det bliver muligt at få så meget majs med hjem fra markerne som muligt. Det er især relevant i år, hvor den ekstreme tørke medfører mangel på grovfoder flere steder.

Faktaboks

Overblik:

  • I Nord- og Vestjylland meldes der om normale udbytter.
  • Nordsjælland er længst med majshøsten og mangler kun en tiendedel.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.