Falster-landmand runder ni år uden plov

Det ser sort ud mange steder på Falster om foråret. Næsten uanset hvor du befinder dig, er der pløjede marker, som efterlader jordoverfladen sort.

Sådan er det ikke hos Anders Falk Rasmussen på Vestervang i Væggerløse. Han har droppet ploven. Den står i maskinhuset med et brækket landhjul.

Hos ham er der grønne marker året rundt, som næsten aldrig bliver efterladt sorte.

- Alle andre hernede er stort set plovbaserede, men jeg vil godt udfordre det dyrkningssystem, og det har da betydet lidt mobberier og forudsigelser om, at jeg ikke ville være her fem år efter omlægning. Nu har jeg været her i ni, siger Anders Falk Rasmussen med et smil, til FRDK, som har besøgt bedriften.

Sår direkte

Anders Falk Rasmussen kører nu med sin tredje Claydon såmaskine.

Det er en engelsk såmaskine med grubbetand. I den lette jord, der vil kitte sammen, sættes grubbetanden ned i 15-18 centimeters dybde, i den tunge jord, nøjes han med at grubbe i fem til ti centimeters dybde.

Den eneste jordbearbejdning, han foretager, er sådan set med sin såmaskine og en discharve. Han strigler markerne efter høst for at fordele eventuelle halmklumper. Dog bliver der efterårsharvet forud for specialafgrøder som spinat og blomsterfrø.

Til sæson 2023 er der bestilt en tallerkenharve med cross-cutter discs.

- Den skal sætte gang i omsætningen af halmen, genere sneglene og nedlægge en mellemafgrøde, fortæller han.

Høje udbytter uden plov

I 2022 fik han det bedste udbytte i raps nogensinde. Her blev der høstet 5,9 ton pr. hektar på den mark, der gav allerbedst.

Hveden har i det bedste år været helt oppe at give 14 ton pr. hektar i en mark.

- Jeg har ikke lavere udbytter i hvede og raps end mine pløjende naboer, men jeg kan til gengæld tåle at høste 1-2 ton mindre pr. hektar og stadig have samme dækningsbidrag, fordi jeg har så få omkostninger, siger han.

Den pløjefri dyrkning har betydet meget mere liv i jorden, og Anders Falk Rasmussen kan nu finde regnorm i jorden, og han har fået en hale af måger efter sig, når han kører med sin tallerkenharve. Her ses tydelige regnormegange.

Sparer tid

Han har ikke fortrudt beslutningen om at blive pløjefri, for han oplever mange fordele ved systemet.

Blandt andet er der ikke længere sandflugt på de lette jorder, og de tungere jorder bærer bedre oppe selv i våde perioder. Der er kommet et boom i flere insekter og nyttedyr, og agerhønen er kommet flot tilbage

- Jeg stoppede med at pløje i 2014. Både fordi jeg godt kan lide tanken om at opbygge en sund jord, men også fordi jeg gerne vil bruge min tid på andre ting end at køre i marken.

- Da jeg var i 20’erne ville jeg gerne køre traktor hele tiden. I 30’erne stiftede jeg familie, og mine prioriteter ændrede sig. Jeg ville gerne have tid til en fridag og holde weekend, siger den pløjefri planteavler, som altså sparer en del tid ved ikke at pløje.

Opbygger den sunde jord

Men det er ikke kun tidsbesparelsen i det pløjefri dyrkningssystem, der tiltrækker Anders Falk Rasmussen.

- Jeg kan ikke lide sorte jorder og vil gerne forbedre jordens sundhed og frugtbarhed, siger planteavleren, der derfor har efterafgrøder, som står helt hen til næste afgrøder i foråret, og mellemafgrøder efter høst og indtil etablering af vintersæd.

Han snitter stort set også alt halm og lader det ligge i marken som organisk materiale.

Han laver også mange forsøg med at så companion crops i selve afgrøden.

- Drømmen er at få et helt lukket system, hvor jorden er så sund og frugtbar, at det ikke er nødvendigt at tilføre noget udefra, fortæller han.

Og der er virkelig sket meget med jorden, efter han har skiftet dyrkningssystem.

- Før 2014 havde vi ingen regnorm i den lette jord, og der kom ingen måger, når vi harvede. Det har vi nu, fortæller han.

Anders Falk Rasmussen, Væggerløse, må betegnes som lidt af en mønsterbryder på det pløjede Falster, hvor han som en af få er gået over til pløjefri dyrkning. Her ses han i en hvedemark, der er etableret direkte i en hvidkløvermark. Den 3. maj inviterer han indenfor til Åben Pløjefri Mark.