ArkivfotoFoto: Peter W. Mogensen.Vandplanerne har en målsætning om en reduktion i nitratudvaskning på 11 procent i oplandet til Limfjorden – og i selve Skive Fjord og Lovns Bredning er den endnu højere, nemlig 21 procent.
- Vandplanerne er en meget stor udfordring af opfylde i Limfjordsoplandet. Dræn- og mark-virkemidler er noget af det, man kan bruge for at nå målet i Vandplanerne. Men da drænvirkemidler ikke virker godt i forhold til grundvandet, er det primært mark-virkemidler, vi skal fokusere på.
Det fortalte Christen D. Børgesen, seniorforsker på Aarhus Universitet på Plantekongressens sidste session sent torsdag eftermiddag.
Svaret er græs
For ikke at skulle afvikle en stor del af landbrugets produktion har man tænkt i alternative løsninger. For hvordan kan man reducere nitratudvaskningen så markant - uden samtidig at reducere produktionen og landmandens indtægter?
Svaret er græs. Et skifte fra sædskifter med korn, majs og raps til flerårige græssædskifter kan reducere nitratudvaskningen og derved beskytte grundvand og overfladevand.
Udfordringen er afsætningen, da der ikke er mælkeproducenter nok til at aftage det. Men løsningen kunne være en intensiv produktion af græs til græsprotein og restproduktet til biogas.
Græs har mange fordele
Dyrkning af græs i stedet for majs, raps og korn har mange fordele. Jordens kulstofpulje øges. Behandlingshyppigheden for pesticider er lav (0,07). Og endelig er nitratudvaskning fra græs på sandjord kun på 10-30 kilo N per hektar om året – selv ved intensiv græsproduktion, fortæller Christen D. Børgesen.
- Markforsøg viser, at nitratudvaskning kan halveres ved skifte til græsproduktion – også selvom det gødskes kraftigt. I markforsøg fra 2013-2015 (gennemsnit) var udvaskningen fra majs efter majs tæt på 100 kilo nitrat-N. Fra triticale efter triticale var den på 56 kilo nitrat-N. Og fra et traditionelt sædskifte med raps, vår- og vinterbyg var den på 33 kilo nitrat-N. Derimod var udvaskningen fra intensivt gødet rajsvingel kun på 14 kilo nitrat-N - og den var på 18 kilo nitrat-N fra en ugødsket DLF græsblanding 36 (varig blanding til slæt og afgræsning), siger han.
Nyt projekt startet op
For at undersøge potentialet har man i sommers startet et nyt GUDP-projekt op med udgangspunkt i et område i Salling ved Limfjorden – Vester Hjerk Vandværks opland. Her afprøver man forskellige tiltag hos flere landmænd – og måler udvaskningen.
Projektet skal kortlægge klima- og miljøeffekterne ved omlægning af majs, korn og raps til en miljøoptimeret græsproduktion til græsprotein – som virkemiddel til at beskytte grundvand og overfladevand. Projektet løber fra 2022 til 2025, fortæller Christen D. Børgesen.
- Vores hypotese er, at hvis vi kan dyrke græs til grøn protein og biogas, som også reducerer nitratudvaskningen markant på et stort oplandsareal, ja så har vi også en god beskyttelse af grundvandet.
Hver fjerde mark skal være græs
De har endnu ikke så mange resultater at vise fra projektet endnu. Men de har prøvet at perspektivere på at bruge græs som virkemiddel, ud fra et arbejde de lavede i 2017-18 – og derudfra lavet nogle scenarier.
- Det viser, at hvis vi vil nå i mål med kravene i Limfjordsoplandet alene med græs som virkemiddel, så kræver det ret meget. Det kræver, at hver fjerde mark i området bliver omlagt fra majs, korn og raps til græs, slutter Christen D. Børgesen.
Landmand er tilhænger
Svineproducent Leif Gravesen fra Thy, som også er formand for rådgivningsvirksomheden Fjordland, driver 350 hektar lige midt i området med de høje krav. Han er glad for muligheden for, at græs kan redde området fra skrappe nedskæringer i produktionen.
- Græs er supergodt – ingen tvivl om det. Det sænker udvaskningen og kan også gøre rigtig meget godt for klimaet. Det tilfører kulstof og giver en meget bedre og mere homogen jord, og kan også give et højt udbytte. Det har virkelig så mange synergier det her. Så jeg er stor tilhænger – jeg vil gerne dyrke græs.
- Men der er bare for få kvægfolk til at aftage det. Grøn protein er måden, hvorpå vi kan komme til at dyrke græs. Men vi skal have en sikker afsætning af græs til protein. Og så skal der være økonomi i det for os landmænd. Og der tror jeg ikke helt, vi er endnu, siger Leif Gravesen.
Men hvis det lykkes, tror han på, at der er mulighed for at få en ret stor produktion af græsprotein i området.
Relaterede artikler
Kommentarer