Her er seneste dato for såning af vårbyg

Af Anne Darren-Østergaard, planteavlsassistent, Agrovi

Kalenderen skriver snart april, og det er derfor tid til at få vårbyggen i jorden.

Vær dog sikker på, at det er forsvarligt at starte traktoren og køre afsted, og vær sikker på, at du kan komme hjem igen.

Så tidligt og husk gødning

Forsøg fra flere år viser, at det er særdeles vigtigt at komme tidligt afsted med såning af vårbyg, da det kan koste dyrt i udbytte, hvis man får den i jorden for sent.

Dertil skal man dog holde sig for øje, at vejret efterhånden er som, ja, vinden blæser, og vi kan forvente et vådere og lunere klima. Her vil det være gavnligt at komme tidligt afsted, men hvis det er så vådt, som det har været i denne vinter, bliver det en udfordring.

Man må derfor prøve at spå så godt man kan om det umiddelbart fremtidige vejr i den givne sæson, og håbe det er med en.

Opgørelse af forsøg fra 2018, samt to forgående år, med såning af vårbyg viser klart budskabet; så tidligt (og husk gødning).

Såning i marts kontra maj

Resultaterne er samlet i tabel 1 og figur 2, som tydeligt viser, at det ikke betaler sig hverken udbyttemæssigt eller med hensyn til proteinindhold at vente til efter midten af april med at så vårbyg.

Forsøgene viser, at får man sået mellem 9. og 11. april, er der opnået et udbytte på 71,3 hkg og et proteinindhold på 11,1 procent (hvilket godt nok er lidt for højt).

Venter man til udgangen af maj er der i forsøgene opnået et udbytte på 30,9 hkg pr. ha, hvilket er 40,4 hkg pr. ha mindre end ved såning 10. april og proteinindholdet er på 15,1 procent.

Kan man komme afsted allerede i slutningen af februar eller start marts – og forholdene tillader det – har forsøgene givet et udbytte på 70,2 hkg og et proteinindhold indenfor maltniveauet på 10,8 procent.

Helt galt går det hvis man venter til 20. maj. Her er der mistet yderligere 36 hkg pr. ha, svarende til næsten 50 procent af det potentielle udbytte sammenlignet med såning i starten april. 

Tabel 1. Såtidsforsøg med vårbyg, Landsforsøgene

Sønderjylland overgik Sjælland markant i tørkeåret 2018

Ser man figur 1 er der generelt stor forskel på udbytterne.

I 2018 opnåede man på ”Sjælland” et udbytte på lidt over 40 hkg pr. ha, mens man i ”Sønderjylland” fik et udbytte på over 80 hkg pr. ha ved samme sådato.

Disse forskelle skyldes formodentlig tørken i 2018; måske fik forsøgene i Sønderjylland lidt vand i foråret, hvor markerne på Sjælland blev forbigået.

Hvorfor falder udbyttet ved senere såning, mens proteinindholdet stiger? En tommelfingerregel er, at jo højere udbytte, jo højere stivelsesindhold og jo lavere proteinindhold.

Varmere temperaturer – som det ofte vi være, jo længere hen vi kommer på foråret – fremmer proteindannelsen i kernerne af den simple årsag, at de metaboliske processer går hurtigere ved højere temperaturer. Dette er også grunden til, at klimaet i Danmark generelt er bedre til stivelsesafgrøder, mens proteinafgrøder, som (kidney) bønner, kræver et varmere klima.

Hvis vi får et vådt og køligt forår, kan det måske godt betale sig at vente med at så, men det er ikke en anbefalelsesværdig strategi.

En anden parameter er, at for meget (N) gødning kan resultere i et for højt indhold af protein. Hertil skal det dog siges, at man skal sørge for at få nok gødning til sin afgrøde på det rette tidspunkt, som er ved såning og/eller umiddelbart efter, hvorved gødningen er til stede når plante har brug for det.

Figur 1. Såtidsforsøg i forskellige landsdele