Hold afstand mellem ært, hestebønne og lupin - måske 8-9 år for arten

Af Kjeld Forsom, økologirådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

I de seneste år er arealet med bælgsæd steget meget.

Det skyldes interesse for selvforsyning og dansk-produceret protein - men også begrænsninger i adgang til organisk gødning og et højt prisniveau gør bælgsædsdyrkning interessant for økologiske planteavlere.

Især dyrkning af hestebønner er gået fra næsten ingenting til en almindelig afgrøde. Ærter er ikke på et niveau, som den var på før årtusindskiftet. I de sidste par år er mange flere gået i gang med lupiner.

Tag sædskiftet alvorligt: Flere rodsvampe kan gøre skade

Kan sædskiftet så holde til en kraftig forøget bælgsædsproduktion?

Kendt er det, at ærtedyrkning i 80- og 90erne førte til kraftige angreb af ærterodråd, hvor sædskiftet med ærter var trængt. De kraftigst inficerede marker er stadig uegnede til ærtedyrkning.

Udbyttetabet ved angreb af ærterodråd er meget stort i angrebne områder og når nemt op mod 100 procent i de værst angrebne pletter.

Svampen, der er årsag til miseren,er ærterodrådssvampen, Aphanomyces euteiches. Den er årsag til ophør af ærtedyrkning i flere lande rundt i verden, hvor ærtedyrkning har været intens, som fx i Frankrig og  USA med flere.

Ærterodrådsvampen efterlader store mængder af hvilesporer i jorden, som kan holde i mange år. I testet jord (se billede øverst) har vi registreret, at smitten stadig var stærkt inficerende efter 20 år uden ærtedyrkning. Årsagen var for hyppig dyrkning af byg/ærteblandinger. Fra veldokumenterede sædskifteforsøg er det også set gå galt med ærter i en 4-års omdrift.

Foruden ærterodrodsvampen, som er den mest tabsgivende, er der et stort kompleks af andre jordbårne rodsvampe, Fusarium sp , Phytium sp mfl., som kan skade bælgplanterne.

Derfor gælder det om at tage sædskifte alvorligt. Det gælder om at holde smitten på lavt niveau.

Anbefalinger mellem landene varierer. Hvor vi har anbefalet 4-5 år i Danmark. er andre lande i Centraleuropa højere oppe på 6-7 år mellem den enkelte art.

Problemer for lupin og hestebønne: Afstand på 8-9 år?

Kan veksling mellem arter mindske sædskifteproblemerne?

Med de fremtidsplaner, der er med mere plantebaseret landbrugsproduktion, vil bælgplanterne være en af grundstenene. 

Lupiner er resistente overfor ærterodråd, og hestebønne er mere tolerant overfor de typer, der angriber ærter. Men for både lupiner og hestebønner gælder, at de er ”nye” arter i sædskiftet. Når vi ser til andre lande, ser man at problemer også kommer dér ved hyppig dyrkning af hestebønne og lupin.

Derfor: Så længe man ikke er nået flere gange rundt i sædskiftet går det. Men hvordan vil det gå på sigt?

Fra det svenske jordtestlaboratorium Agro plantarum meldes det, at der ikke er set ærterodråd i hestebønne i Danmark, men derimod er der set angreb af Pythium i hestebønne (få prøver). I Sverige er der set problemer med hestebønnerådrod( en art Phytophthera) i områder, hvor hestebønne har været dyrket intensivt  i flere år end i Danmark.

For ærters vedkommende er det svært at finde gode resistenskilder mod ærterodråd.  Det er ikke lykkedes godt endnu. Noget tyder dog på, at det ikke er de samme typer af de enkelte svampe, der angriber ært, hestebønne og lupin.

Bælgsædsplanter har i mange årtier været forsømt forædlingsmæssigt. Der forgår dog forædling rundt omkring, men stadig er det i mindre skala. Hvis vi skal forøge produktionen, skal der satses meget mere på resistensforædling.  

En langsigtet strategi kan derfor være, at man veksler mellem arterne og derved kan nå op 8-9 år mellem de enkelte arter, og så stadig kan have bælgplanter hvert 4.-.5. år.

Kan der gøres andet end sædskifte?

Ærterodråd hæmmes under tørre kølige forhold, og det gælder samtidig om at have et ikke for lavt pH i forhold til jordtypen. Veldrænende jorde er en vigtig parameter.

Hvordan er status på din jord? Få testet jorden

I dag skifter jordbrugere i stor stil, og historikken på jorden tabes - i hvert fald når man går 15-20 år tilbage

Er man i tvivl om, hvilken status ens jord har med hensyn til smitte, kan det anbefales, at der foretages en jordtest.

Ved at dyrke ærter og hestebønne i potter med jord fra en mark kan man få en ret sikker indikation på risikoen ved at dyrke ærter eller hestebønne på den pågældende mark. Man kan selv teste jorden, men selve sygdomsdiagnosticering kræver erfarne patologer.

Det er muligt at få jorden testet på laboratorie. Adressen herunder er for et svensk laboratorium i Skåne, som har stor erfaring i diagnosticering af rodsygdomme i bælgplanter.

Der skal udtages en jordprøve, der fylder mindst 4 liter. Ved at udtage med et almindeligt jordspyd vil man få et repræsentativt antal stik for at få udtaget 4 liter jordprøve.

• Agro Plantarum AB
• Kärrarpsvägen 410
• S-265 90 Åstorp
• Sweden
• www.agroplantarum.se

Prisen er 1.600 svenske kr. (svarende til ca. 1.100 danske kr.) pr. prøve, og der testes både på ært og hestebønne. 

Der gives svar cirka fem uger efter, laboratoriet har modtaget prøven. Så det kan nemt nås endnu.

Prøveresultater indexeres mellem 0-100, hvor 0 er ingen risiko og 100 er stor risiko for angreb.
Samtidigt bliver angrebet diagnosticeret for selve sygdommen.